»Vi er ikke bagud. Vi er ikke nummer otte. Vi er slet ikke stillet op til løbet endnu. Vi er slet ikke med«
Danmark og Europa er helt håbløst bagud i forhold til udviklingen af egne AI-modeller, lyder vurderingen fra en dansk it-stjerne, som har brugt det meste af sit liv i USA. Forskellen på teknologisk formåen bliver større og større, men alligevel vågner Europa ikke op, lyder vurderingen.
Europa er slet ikke vågnet op.
»Hvor mange vink med en vognstang skal vi have, før vi indser, at truslen er der? Det kan virkelig få mig op af stolen. At vi i Europa endnu ikke har indset, at USA til enhver tid kan lukke for adgang til deres teknologi.«
David Heinemeier Hansson er dansk, men har en fod både i USA og i Europa.
Som en lysende techstjerne flyttede han til USA som ganske ung og fik succes som iværksætter. Siden har han boet mest i USA, men også i flere europæiske lande og Danmark.
Og det er som dansker og europæer, at han er oprørt. Ja, forarget.
Europa er nemlig sakket fuldstændig bagud i hele AI-udviklingen, lyder hans vurdering. Og det er, som om vi bare har resigneret og accepteret, at vi nu er helt afhængige af amerikansk teknologi, som Donald Trump eller kommende præsidenter bare kan lukke for adgangen til, hvis de vil.
Det skete flere gange de seneste måneder med den nyeste AI-model fra Anthropic, Claude Fable, som blev dømt for god til at dele med andre. Den kunne nemlig spotte huller i it-systemer, som ikke tidligere var opdaget, og var dermed et højpotent hackerværktøj.
Det er denne udvikling, hvor den nyeste AI-model fra USA bliver forbudt at bruge uden for USA, som David Heinemeier ser som endnu et vink med en vognstang. Men uden at nogen for alvor reagerer i Europa efter hans mening.
»Vi er ikke bagud. Vi er ikke nummer otte. Vi er slet ikke stillet op til løbet endnu. Vi er slet ikke med,« lyder hans ubarmhjertige vurdering af Europas indsats.
Hele internetrevolutionen de seneste 30 år skete måske også med USA som det store kraftcenter, men der var Europa stadig med på mange områder, pointerer han.
For eksempel var det forskere på CERN i Schweiz, der opfandt den moderne udgave af internettet, World Wide Web.
»Dengang var der trods alt noget i Europa. I dag er kontrasten mellem USA og Europa større, end den har været i hele min levetid. Når man ser på AI i Europa, så er der ingenting. Vi er i bedste fald forbrugere af AI,« siger David Heinemeier Hansson.
At vi er forbrugere handler både om, at danskere og europæere bruger AI som værktøj i deres arbejde i et eller andet omfang. Men også om, at AI-innovation i Europa sker ved at bruge amerikansk teknologi.
Når vi klapper hinanden på ryggen i Europa og fejrer vores succeser inden for AI, er det for eksempel ofte med udgangspunkt i hotte startups som de svenske Lovable og Legora.
