Fortsæt til indhold

Dantax-overskud halveret

Dantax, hvis hovedaktivitet er udvikling, markedsføring og salg af tv-, video- og hifi-udstyr, kom ud af regnskabsåret 2013/14 med et overskud efter skat på 1 mio. kr. Det var mere end en halvering i forhold til året før, da selskabet tjente 2,2 mio. kr., men dog bedre end de 0,5 mio. kr., som selskabet havde som forventning i regnskabet for 3. kvartal.

Tech
Ritzau Finans

For Radio/tv-aktiviteten har der for året været positiv udvikling i indtjeningen, fremgår det af regnskabet fra Dantax.

Som en sidegesjæft har selskabet også en ejerandel på 50 pct. i Nordic Air, som rummer aktiviteter inden for executive-, ambulance- og fragtflyvninger, og her er resultatet præget af et marked med lav efterspørgsel og stor priskonkurrence, hvilket har medført fald i indtjeningen.

For 2014/15 venter Dandax i Radio/tv-delen en omsætning på niveau med 2013/14. Forventning om fremgang i salget af Raidho-højtalere, samt lancering af ny Scansonic højtaler serie medfører betyder dog, at selskabet her forventer en bedring i resultatet.

I flyaktiviteten ventes også en bedring af resultatet, hvilket tilskrives effekten af gennemførte optimeringer samt indgåelse af større kontrakt.

Samlet set venter Dantax for 2014/15 et resultat i niveauet 2 mio. kr. efter skat.

Tabel for Dantax for regnskabsåret 2013/2014:

Mio. kr.Hele 2013/2014Hele 2012/2013
Omsætning59,264,6
Resultat af primær drift2,82,2
Resultat før skat2,12,5
Nettoresultat1,02,2
Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.
Artiklens emner
Dantax