Fortsæt til indhold

Nokia udgår på smartphones – her er det nye navn

Slut med Nokia på smartphones. Microsoft har netop bekræftet det nye varemærke.

Tech
John. G. Pedersen, meremobil.dk

Udfasningen af Nokia som smartphone-brand har været i gang over en længere periode. Nu bekræfter Microsoft officielt ”Microsoft Lumia” som det nye varemærke.

På MereMobil.dk har vi tidligere skrevet, at Nokias Facebook sites har meldt navneændringen ud. I Danmark skete det den 21. oktober. Alligevel har Microsoft Danmark ikke ville bekræfte udmeldingen før nu.

Via den officielle blog Conversations fortæller Tuula Rytilä, senior vice president i marketing af telefoner hos Microsoft om ændringen.

– ”Over de seneste måneder har vi allerede foretaget nogle navnændringer på vores apps så de bedre afspejler, at de kommer fra Microsoft. Vores globale websites gennemgår ændringer netop nu, og i de kommende dage følger vores sociale kanaler. Fremover hedder vi ’Microsoft Lumia’ ”, lyder det fra Tuule Rytliä.

Arbejdet med navneændringer fortsætter også til produkter, indpakninger og butiksmaterialer.

Microsoft-chefen vil ikke kommentere på hvornår vi kommer til at se de første Microsoft Lumia enheder i handlen.

Læs også på Meremobil.dk: Tilbageblik: Tak for alt, Nokia!

Nokia fortsætter i det små

Microsoft vil fortsætte med at sælge og yde support på Nokia Lumia telefonerne. Eksempelvis Lumia 830 og 730/735 der blev annonceret fornyligt.

Derudover vil Nokia-navnet fortsætte i det små ved siden af Microsoft Lumia.

– ”Microsoft vil fortsætte med at sælge Nokia-branded lavpris mobiltelefoner som Nokia 130,” siger Tuule Rytliä fra Microsoft.

Læs også på Meremobil.dk: Så er det endeligt farvel til Nokia på smartphones

Mere til historien

I forbindelse med købet af Nokia fik Microsoft rettighederne til at bruge Nokia varemærket på nuværende og efterfølgende produkter baseret på styresystemet Series 30 og Series 40. Licensaftalen gælder i 10 år.