Firefox dropper Google - får ny søgemaskine som default
Mozilla dropper Google som forudvalgt søgemaskine i Firefox, der ellers har haft Google som default-valg siden 2004. I stedet er valget faldet på en anden søgemaskine, hvis ejere nu jubler.
I stedet har Mozilla indgået en fem-årig aftale med Yahoo, som nu bliver default-søgemaskine i Firefox.
Firefox er ellers blevet født med Google som indbygget søgemaskine siden 2004, men ifølge Mozilla er der brug for 'innovation og konkurrence' på området, hvor den nuværende aftale med Google har stået til genforhandling.
Yahoo var engang en af de helt store selskaber på browser- og webmail-markedet, men er i dag helt blevet uddistanceret af de øvrige stor-spillere som Microsoft, Apple og Google.
Selskabet kalder da også aftalen for den største af sin art for selskabet i de seneste fem år.
Ifølge Mozilla bliver der foretaget mere end 100 milliarder søgninger om året via Firefox-browseren, og mange af disse søgninger vil altså fremover bliver foretaget med Yahoos søgemaskine.
Nedtur for Firefox
Firefox var engang verdens næstmest udbredte browser, men er i det seneste år blevet overhalet af Google Chrome, der oplever pæn fremgang.
Det kan du læse mere om her.
Microsofts Internet Explorer er fortsat verdens ubetinget mest udbredte browser.
Det er dog ikke over hele verden, at Yahoo-søgemaskinen skal indbygges i Firefox.
Undtagelserne bliver i Rusland, hvor browseren vil få indbygget den lokale Yandex Search, mens den kinesiske udgave vil få indbygget Baidu-søgemaskinen.
Firefox-brugerne vil dog fortsat få mulighed for at omgøre Mozilla-valget af søgemaskine og i stedet vælge en anden søgemaskine som Google, Bing eller andre
Værre for Mozilla er det, at Firefox er stort set fraværende på det vigtige marked for browsere til tablet-computere og smartphones, der domineres af Chrome, Safari og Android-browserne.
Læs også på Computerworld: