Tech

Apple og Motorola i infight: Beskylder hinanden for "forfejlet design" og "uhyrlige priser"

Apples chefdesigner Jonathan Ive er bestemt ikke fan af Motorolas tilbud til kunderne om selv at designe telefonens ydre. Motorolas præsident Rick Osterloh svarer igen og kalder Apples tilgang til markedet forfejlet og Apples priser uhyrlige.

Artiklens øverste billede
Chefdesigner i Apple, Jonathan Ive (billede), har et helt andet syn på hvad forbrugerne har brug for end Motorolas president og COO Rick Osterloh.
Der er efterhånden langt mellem de forfriskende offentlige slagsmål mellem giganterne i it-branchen.

For år tilbage var Oracles topchef Larry Ellison altid god for en nedrig bemærkning om især IBM.

Det kan du læse et eksempel på her:
Larry Ellison gør nar af IBM på OpenWorld

Men der har været stille på den front længe. Indtil nu. En ny front er etableret mellem Apple og Motorola.


Sir Jonathan Ive, Apples feterede chefdesigner, lader os i et nyt kæmpemæssigt inteview i The New Yorker vide, at Motorolas tilbud til kunderne om selv at vælge vigtige designdetaljer som eksempelvis farven og materialet på bagsiden af deres nye telefonen, er helt i skoven. Fra et designmæssigt synspunkt i hvert fald.

Jonathan Ive vil ikke nævne Motorola ved navn, men ingen er i tvivl om, at det, han sigter til med sin kritik, er Motorolas såkaldte Moto Maker-funktion, som blev lanceret i 2013.

Ive: Motorola flygter fra sit ansvar
"Deres value proposition var: Du kan gøre den til det, du vil, og vælge hvilken farve, du ønsker. Det svarer til at opgive dit ansvar som designer", siger Jonathan Ive.


Det fik Rick Osterloh, president og COO for Motorola, til at svare igen i et interview med BBC.

Han forsvarer Moto Maker-konceptet og siger blandt andet, at Motorola tror på, at slutbrugeren skal involveres direkte i processen med at designe produkter, og at Motorola i øvrigt gør det stik modsatte af Apple i forhold til markedet.

Motorola: Apples priser er uhyrlige
"Vi ser store modsætninger på markedet for mobiltelefoner, hvor der er nogle som Apple, som tjener virkelig mange penge og forlanger uhyrlige priser. Det tror vi ikke, der er fremtid i", siger Rick Osterloh.

Motorola, der nu er ejet af kinesiske Lenovo, mener, det i stedet handler om at tilbyde kunderne produkter, der giver tilsvarende ydelse og oplevelse som Apples produkter, samtidig med at kunderne får en masse valgmuligheder. Og det hele skal ske i et prisniveau, som er tilgængeligt for alle.


Rick Osterloh siger til BBC, at mobilproducenternes største fejltagelse også er deres største mulighed.

"Det handler om at fremstille rigtig gode telefoner, som er til at betale for folk, der ikke vil spendere alverden på det. En god smartphone og den gode oplevelse af mobilt internet bør ikke være en dyr luksus men et enkelt valg for alle", siger han.

Så vidt Rick Osterloh. Foreløbig er der ikke noget, som tyder på, at Apple er ved at nå til samme konklusion.

Apple tjener ganske rigtigt "virkelig mange penge", så hvorfor forlade strategien?

Det kan du læse mere om her:
Apple slår alle rekorder: Aldrig nogensinde har et firma tjent så mange penge på et enkelt kvartal

Også kritik af Toyota
Jonathan Ive åbner i øvrigt også en anden front i interviewet i The New Yorker. Toyota får en ordentlig bredside for selskabets bildesign. Ive kalder Toyota Echo for designmæssigt chokerende. Modellen er fra 2003 og den amerikanske udgave hatcbackudgave af Toyota Yaris.

"Det er forbløffende, er det ikke? Det er bare ikke noget og fadt," siger han.

Toyota vil i følge BBC ikke kommentere kritikken.

Det ved vi nu om Ive og Apple
Flere medier har søgt at destillere alt det, som de 17.000 ord i artiklen i The New Yorker fortæller om Apple og Jonathan Ive.

Blandt andet er der nu sluppet en del detaljer ud om Apple Watch.

Det kan du læse mere om her:
Apples chefdesigner har lige afsløret syv detaljer om Apple Watch

The Guardian hæfter sig blandt andet ved følgende facts om Apple og Jonathan Ive:
  • Jonathan Ives kontor har glasvægge og er cirka 13 kvadratmeter stort.
  • Han har tidligere designet ting som et badekar, en håndvask og et toilet.
  • Apple har ansat tre rekrutteringseksperter, som ansætter designere - og de hyrer kun én om året.
  • Ive havde en opsigelse i lommen, da Steve Jobs vendte tilbage til Apple i 1997.
  • Ive er stærkt optaget af detaljer - især afrundede hjørner.
  • Ives besættelse af detaljer betyder, at Apples nye hovedkvarter får fantastiske knapper i elevatorerne - Ive er i øvrigt med til at designe det nye hovedkvarter.
  • Ive er ikke begejstret for designet af kameraobjektivet på iPhone 6, som ikke er plant med kabinettet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.