Google tjener tykt på annoncer - og hvorfor ikke?
Analyse: Med næsten hele markedet for internetsøgning har Google også fået en milliardforretning i Danmark på annoncer. Men at Google på den måde kan tage en god bid af omsætningen i dansk nethandel, kan man ikke bebrejde selskabet.
Det har aldrig været nogen hemmelighed, at Google tjener næsten alle sine penge på at sælge annoncer. Efter at have udviklet en søgemaskine, som konkurrenterne kun lige nåede at se fodsålerne af, blev Googles økonomiske motor kort nogle år efter koblet på: Små tekstreklamer bundet op på, hvad folk søger på. Har du søgt på ’elektrisk græsslåmaskine’,…
