Fortsæt til indhold

Farlig sårbarhed fundet på millioner af LG-smartphones

Sikkerhedsfolk finder farlig sårbarhed i præinstalleret software på millioner af smartphones fra LG.

Tech
dan jensen

Sikkerhedsfolk har fundet en alvorlig sårbarhed i den præinstallerede software på den Android-baserede G3-smartphone fra LG.

Via sårbarheden er det muligt at stjæle en lang række forskellige data fra telefonerne, hedder det.

Sårbarheden findes i applikationen Smart Notice, der er en slags widget, som håndterer både kontakter, notifikationer, vejrmeldinger, trafikmeldinger og flere andre ting.

Sikkerhedsfolk har været i stand til at angribe LG-telefoner via Smart Notice ved at sende kontakt-oplysninger, som har indeholdt en inficeret JavaScript-kode i navne-feltet.

Herfra var det relativt nemt at kopiere billeder og andre data fra telefonen.

Sikkerhedsselskabet Cynet kalder sårbarheden for 'Snap.'

Du kan læse mere om sårbarheden her.

Artiklens emner
LG