Tech

Splinternyt dansk teleselskab indgår første aftale: Her er forretningskonceptet

Det nye danske tele- og underholdsningsselskab Plenti har indgået en aftale med 3. Direktør Peter Mægbæk afslører samtidig, hvad Plentis forretningskoncept konkret går ud på.

Artiklens øverste billede

Det nye danske tele- og underholdningsselskab Plenti, som Computerworld afslørede planerne om i januar, har nu landet sin første aftale.

Det fortæller direktør og stifter Peter Mægbæk.

"Vi opererer på 3's net, som efterhånden har fået en glimrende dækning, og som nu også deler data i udkantsområderne med Telia og Telenor på deres net."

"Vi har fået nogle rigtig gode samarbejdsvilkår og en rigtig fornuftig løsning teknisk set. 3 bliver vores samarbejdspartner - vi har lavet en eksklusivitetsaftale for de første par år," siger han til Computerworld.

Læs også på Computerworld: Nyt dansk teleselskab på vej: Stiftere fra Fullrate og Onfone søsætter spritnyt teleselskab

Peter Mægbæk var i sin tid medstifter og administrerende direktør i Fullrate, som TDC købte i 2009 i en kæmpehandel. Han har også været administrerende direktør i Viasat.

Den anden stifter - og bestyrelsesformand - er Morten Strunge, der stod bag teleselskabet Onfone, som TDC købte for omkring 300 millioner i 2011. Han er også stifter og direktør hos ebogstjenesten Mofibo. Uden at ville gå i detaljer, forklarer Peter Mægbæk her, hvad det er for et koncept, Plenti vil forsøge sig med på det danske telemarked.

"Jeg kommer selv fra et par år i tv-verdenen. Der er ikke så mange, der snakker om, om du har parabol, IP-tv eller kabel-tv. Man er interesseret i, hvilke pakker, der er, og hvilke kanaler, der er."

"Efterhånden som båndbredden og udbredelsen af mobilt bredbånd vokser, ser vi en parallel til det: Det bliver ikke så interessant at spørge, hvem der dækker, men mere hvad indholdet er. Hvad er det, der differentierer dine pakker fra andre?"

"Den rå teleydelse er efterhånden så langt nede i pris, at den måske heller ikke er så spændende og interessant at konkurrere på. Ret beset får man meget for pengene."

"Vi mener, at det næste er, at det bliver interessant at diskutere indholdet, og at aggregere og fremme nogle pakker, der er relevante for folk," forklarer Peter Mægbæk.

"Det, synes vi, at tiden er moden til, og vi synes heller ikke, at de andre teleselskaber rigtig har gjort det - de har puttet det på toppen som en lille ekstra ting, man får på vej ud ad butikken. Vi synes, at det er essentielt, og at det er omdrejningspunktet."

Det forudsætter jo så, at I kan lande aftaler med nogle indholdsleverandører. Hvordan griber I det an som en trods alt lille, lokal spiller i et stort globalt spil?

"Der er flere ting, der gør sig gældende. Først om fremmest er mange af de her mediehuse ved at være klar til det, og de begynder at have nogle produkter og vil gerne ud - så de savner noget distributionskraft."

"Og hvis man snakker med dem, så ønsker de ikke bare at være noget, der bliver lagt ned i posen på vej ud ad butikken. De ønsker også at gøre deres produkt til omdrejningspunktet for det, man køber."

"Vores approach til at bringe en ny bane i spil er det fundamentale i at bygge et produkt omkring indholdet kontra omkring minutter/gigabyte og alle mulige andre tele-tekniske termer," siger Peter Mækbæk, der dog fortsat ikke er klar til at afsløre, hvad det så er for noget indhold, man får adgang til med Plenti. Plentis selskabskapital er nu øget til 5,9 millioner kroner.

De penge er primært skudt ind af Peter Mægbæk og Morten Strunge, ligesom også Rasmus Busk - tidligere direktør i Telmore - har skudt penge i projektet.

Peter Mægbæk venter dog, at der kommer flere investorer.

"Vi har tilsagn fra nogle business angels, som jeg ikke kan sige navnet på nu, om at gå ind i selskabet. Det handler ikke alene om pengene, men også meget om deres viden."

Plenti kommer dog ikke til at være ene om at tilbyde indholdspakker på det danske telemarked.

Det nye selskabs konceptet minder som udgangspunkt en del om Telmore Play hos TDC - et abonnements-koncept, hvor man også får adgang til en række digitale tjenester.

Det fremgår af Plentis hjemmeside, at selskabet går live om 25 dage.

Læs også på Computerworld:

Nyt dansk teleselskab på vej: Stiftere fra Fullrate og Onfone søsætter spritnyt teleselskab

Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Nyt dansk teleselskab live på nettet - her er tidsplanen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.