Microsoft vil sende dit password på pension
Microsoft tager et skridt værk fra det traditionelle password. I stedet skal du bruge din telefon som adgangsgiver til computeren.
Microsoft tager et skridt i retning af det password-løse samfund.
For nu kan du låse din Windows 10-maskine op via en app på mobilen.
Microsoft forsøger sig således med en ny løsning, som skal gøre det enklere at åbne computeren ved at sende de mange password-indtastninger på pension.
Og det kan der være en god grund til, som du kan læse mere om her: Danskerne er de dårligste i Europa til password: Sådan får du en sikker adgangskode
På firmaets webside fortæller Redmond-giganten om en ny version af Authenticator app, med navnet Phone Sign-in, der ret præcist beskriver, hvad det handler om.
I følge beskrivelsen af appen - der kun er i beta-stadiet - skal den anvende Bluetooth som adgangsvej til at låse computeren op.
Selve processen sker ved, at brugeren åbner appen og trykker på den pc, man ønsker adgang til på listen over enheder, der er oprettet i appen.
I de kommende udgaver vil kodefabrikken fra Redmond også understøtte login til browseren, VPN samt engangsgenererede koder ala NemID til tofaktor-sikkerhed.
Microsoft omtaler i øvrigt selv appen som det første skridt mod en password-fri verden.
Som nævnt er koden lige nu underkastet en intern betatest hos Microsoft, og der er ikke beskrevet en lanceringsdato for, hvornår appen rammer den endelige udgave og kan anvendes af Windows 10-folklet.
Men du kan læse mere her.
Microsoft arbejder også på andre løsninger, der skal sende din kode til de evige password-marker.
Windows Halo-konceptet, der anvender billeder som adgangskode til computeren, fingeraftrykslæsere og iris-skanninger er andre eksempler på afløsere til "password1234".
Læs også:
Skulle beskytte brugernes adgangskoder - nu er password manager selv under angreb
Her er de mest populære pinkoder til smartphonen - sådan får du en bedre kode
Udlagte internet-fælder afslører: Disse tre passwords forsøger hackere sig ofte med

