Tysk og fransk krav om at fjerne chat-kryptering: Er krypteringsforbud også på vej til Danmark?
Efter terroraktioner i Europa kræver Frankrig og Tyskland, at firmaer som Apple og Facebook hjælper med at fjerne krypteringen af beskeder eksempelvis med bagdøre. EU er ikke afvisende.
Frankrig og Tyskland kræver, at EU skal tage stilling til en ny lov, der tvinger teknologivirksomheder til at åbne deres krypterede chat-programmer.
Det skriver avisen Wall Street Journal.
Begrundelsen fra de to lande er, at de ønsker at komme fremtidige terror-handlinger i forkøbet.
Da terroristerne angiveligt anvender krypterede chat-tjenester som Apples Imessage, Facebooks Whatsapp og Telegram som kommunikationsværktøjer, mener landene altså, at der skal være et smuthul i krypteringen, så myndighederne kan læse med.
"Beskeder, som udveksles via apps som Telegram, skal kunne dekrypteres og anvendes som bevismateriale af domstole og efterforskere og som en del af retsprocessen," sagde Frankrigs indenrigsminister Bernard Cazeneuve på en pressekonference.
De krypteringsløsninger, som anvendes af Telegram eller WhatsApp, kan ikke engang åbnes af firmaerne selv.
Det er kun brugerne, som sidder med nøglen. Derfor kan kravet fra Tyskland og Frankrig betyde store ændringer, hvis det vedtages af EU.
I praksis vil det nok kræve, at virksomhederne indbygger en bagdør i programmet, altså et hul i krypteringen, som myndighederne kan krybe igennem og aflæse chat-konversationerne.
I en udtalelse til Reuters siger Europa Kommissionen, at man ikke er afvisende overfor forslaget.
Lobbygruppen CCIA, der varetager interesser for virksomheder som Facebook og Google, mener derimod ikke, at man skal bygge myndighedshuller i krypteringen.
"At svække sikkerheden vil med tiden betyde, at onlinesystemerne bliver mere sårbare overfor alle former for angreb fra terrorister eller hackere. Vi burde i stedet øge sikkerheden," siger CCIA's europæiske chef Christian Borggren til Reuters.
Vedtages en åbning af krypteringen i chat-programmerne af EU, vil det som udgangspunkt også betyde, at danskerne vil være underlagt loven.
Læs også på Computerworld: