MobilePay vandt ved at gøre det komplekse enkelt

Hvis man interesserer sig for iværksætteri og disruption, er det nærliggende at prøve at forstå, hvorfor flere end tre millioner danskere bruger MobilePay, mens konkurrenten Swipp er lagt i graven. 

Tilbage i 00’erne talte alle om vigtigheden af at være first mover indenfor et givent område eller branche. Flere studier har dog siden vist, at det langt fra altid er en fordel at være først, eftersom mange faktorer er i spil. 

Eksempelvis var Facebook socialt netværk nummer 18 i rækken, mens Skype var løsning nummer 15 på et givent problem. Det er altså ikke altid, at first moveren vinder, hvis vi alene taler om det at være først på markedet med et produkt.

I tilfældet med MobilePay og Swipp var det dog åbenlyst, at MobilePay stjal overskrifterne og hurtigt blev mediedarling. Der var kun én måned imellem lanceringen af de to løsninger, men grundet forspringet havde MobilePay relativt hurtigt sikret sig nogle brugere, der ikke umiddelbart havde i sinde at skifte til Swipp. 

Men faktisk var det ikke firstmover-fordelen, der afgjorde konkurrencesituationen. Derimod handler det indenfor både iværksætteri og disruption om evnen til at tænke på brugerne frem for produktet. Forudsætningen for dette er en oprigtig vilje til at lytte til dine potentielle kunder kombineret med evnen til at designe løsninger, der løser problemer frem for at skabe nye.

I tilfældet med MobilePay og Swipp løste Swipp godt nok umiddelbart det kundebehov, at man gerne ville kunne mobilbetale i butikker, apps og mellem brugere. Men Swipp skabte på samme tid det problem, at løsningen ved lanceringen kun kunne anvendes af Swipp-bankernes egne kunder. 

Den strategi blev fatal, og læringen derfra er helt central: Dine brugere er ligeglade med den infrastruktur, der ligger bag en given løsning. De er også ligeglade med, om et produkt er komplekst at udvikle. For dem handler det frem for alt om enkelhed og brugervenlighed. Derfor må du gøre det komplekse simpelt. ”Simplexity” plejer jeg at kalde det.

I tilfældet med Swipp blev brugerne fra begyndelsen låst til bestemte rammer, og resultatet blev en historiefortælling om et MobilePay, der var hipt, nyt og enkelt, mens Swipp blev den tunge lillebror, der forsøgte at kopiere storebror, men på kluntet og langsom vis.

Læren af MobilePay vs. Swipp er således enkelhed over alt andet. Den samme lære gælder Facebook og Skype, der uden at være first movers i deres respektive brancher slog alle konkurrenterne, fordi de var verdensmestre i brugervenlighed og indbygget viralitet.

Det gælder derudover for alle tre eksempler, at teamet og kulturen bag løsningerne er af afgørende betydning. 

Jeg har haft fornøjelsen af at møde folk fra Danske Banks udviklings- og innovationsteam flere gange, og der hersker en ganske atypisk bankkultur med en stor vilje til at dele udviklingsplanerne offentligt samt et oprigtigt ønske om at inddrage brugerne og lytte til dem. Man er således meget mere åben end den mere konventionelle banktænkning, som har ligget bag udviklingen af Swipp.

Skulle Swipp have overlevet i kampen trods den manglende enkelthed og innovationskultur, skulle man være gået mere radikalt til værks og kigget efter en ”secret sauce” i markedet. Det vil sige at frem for at kigge på MobilePay og mere eller mindre kopiere konkurrentens innovationer, skulle man have fundet sine unikke value propositions til kunderne. 

Det kunne måske have reddet den synkende skude, inden det var for sent. I stedet endte man med at betale et større millionbeløb i lærepenge. Ja, det er så sandelig dyrt at være old school i disse dage.