»Hvad vil ministeren gøre for at ændre vores dårlige omdømme?«
Kan folkestyret stille noget op over for den afgrundsdybe tillidskrise mellem politikere og vælgere? Tre meget forskellige bøger beskæftiger sig med demokratiets krise
Folkestyret kan ikke tages for givet, men skal passes og plejes.
Påstanden står i forordet til en af efterårets bogudgivelser om den trend, som står tydeligere og tydeligere frem: Det repræsentative demokrati er i krise.
Tilliden mellem vælgere og politikere er i bund. I land efter land forskydes magten fra de partier, som historisk set har været med…

