Weekend

Boguddrag: På eventyrlig ishavsfærd rundt om Nordpolen

Som den første i verden har Anders Bilgram sejlet rundt om Nordpolen i åben båd. En dramatisk sejlads i isfyldte farvande og et møde med fangerfolk i fjerntliggende bygder. Dette er et uddrag fra den netop udkomne bog, der beskriver rejsen.

Besætningen ved Nordenskiölds varde med jollen Olga i baggrunden. Foto: Privat

Braget fra bølgen, da den kæntrede, var overvældende og voldsomt. Vi klamrede os til redningsflådens sider og stemte imod, det bedste vi kunne, i vores orange telt på vandet. Bølgen, som var kraftigere end de foregående, ramte flåden med afsindig kraft, og vi blev kastet rundt som en lille prop. Det iskolde vand væltede ind, og vi sad nu i 30 cm skvulpende havvand.

Sergey frøs bitterligt, og han var slemt søsyg. Hans ansigt havde ikke længere glød, og farven var på niveau med pergamentpapir. Hans briller var fugtige af havvand, og han så til tider bekymrende apatisk ud. Alligevel hørte vi aldrig et klagende ord fra ham. Han var sej, og som russer vant til at tage tingene, som de kom. ..

Læs også
Top job