»Politikerne troede, at doping var marihuana, kokain og heroin«
Verdens antidopingagentur, Wada, blev skabt i 1999 med IOC-medlem Dick Pound som første præsident. Lige siden har den canadiske jurist været en skarp kritiker, og han har ofte fået det sidste ord.
Sport og politik fremstilles ofte som et umage par, der har det bedst hver for sig.
Sådan så det også ud til at forholde sig, da medlemmerne af Den Internationale Olympiske Komité (IOC) i februar 1999 forsøgte at gå hånd i hånd med en række europæiske sportsministre på den første verdenskonference om doping i sport, der blev afholdt i Lausanne i Schweiz.


