Han har skudt alle sine helte
Den hollandske musikfotograf har fotograferet U2, The Rolling Stones og Nick Cave. Nu kan hans billeder opleves på en udstilling i Odense.
Bono i badekarret. Bono som djævelen. Bono og resten af U2 som kvinder. Mick Jagger som kvinde. Og nu vi er ved Mick Jagger: Medlemmerne af The Rolling Stones i det ene outrerede kostume efter det andet. Det er blot en smule af det, som man kan opleve på den hollandske musikfotograf Anton Corbijns aktuelle fotoudstilling ”1-2-3-4” på Brandts i Odense.

