Weekend
0

Den kommende uge: Her er dine fikspunkter i nyhedsstrømmen

Uge 14: Specielt én generalforsamling i den kommende uge vil være interessant. Det drejer sig om A.P. Møller-Mærsk.

Administrende direktør i A. P. Møller-Mærsk, Søren Schou, skal til eksamen hos aktionærerne i den kommende uge. Arkivfoto: Poul Christensen

Nøgletal - specielt fra udlandet - studeres med lup og mikroskop i øjeblikket. Fredag kommer et af de mest interessante, nemlig det såkaldte ”kongetal” fra USA. Tallet viser, hvor mange job der er blevet skabt og er dermed en god indikator for, om der stadig er gang i opsvinget.

Men også tal fra Kina bør nærstuderes. Midt i recessionsfrygten i USA og Europa har der været flere optimistiske tegn fra Kina på det seneste trods fortsat uro om den fremtidige samhandel med USA. Der er dog stadig en pæn vækst i Kina. I 2018 var væksten 6,6 pct.

Herhjemme vil der være stor opmærksomhed omkring generalforsamlingen i A.P Møller-Mærsk. Der er stadig uklarhed om selskabets fremtidige strategi, og aktionærerne i A.P. Møller-Mærsk har ikke mærket noget til de seneste års kursfest i andre selskaber.

Trafiktal for SAS og kriseramte Norwegian vil også være interessante.

Mandag den 1. april

  • Økonomi: Nationalregnskab, 4. kvartal 2018.
  • Økonomi: Japan: Tankan-rapporten, 1. kvartal.
  • Økonomi: PMI Industrital fra Eurozonen, Tyskland og USA.
  • Erhverv: Generalforsamling i Den Jyske Sparekasse, kl. 16.
  • Politik: Nyt familieretligt system for skilsmisser træder i kraft. Statsforvaltningen erstattes af såkaldte Familieretshuse.
  • Politik: Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) holder høring om fremtidens optagelsessystem på Christiansborg kl. 10.

Tirsdag den 2. april

  • Erhverv: A.P. Møller - Mærsk afholder generalforsamling kl. 10.
  • Erhverv: Brøndby IF afholder generalforsamling kl. 17.30.
  • Økonomi: Eurozonen: Producentpriser og arbejdsløshed.
  • Økonomi: USA: Ordreindgang af varige goder.
  • Politik: Den kommission, der skal undersøge en række forhold i den daværende Skattestyrelse, holder høringer. Afhøringerne foretages i Retten på Frederiksberg fra klokken 09.00.
  • Politik:
    Åbent samråd med sundhedsministeren om regeringens udspil om en ny sundhedsreform.

Onsdag den 3. april

  • Erhverv: Generalforsamlinger: Lifecycle Pharma, Rockwool International, Topdanmark, Totalbanken, Vestas Wind Systems, Lån & Spar Bank.
  • Erhverv: Regnskaber: 2. kvartal: Chr. Hansen Holding
  • Økonomi: Danmarks Statistik: Fuldførte ungdomsuddannelser, 2017/2018
  • Økonomi: Japan: PMI samlet.
  • Økonomi: Kina: PMI samlet.
  • Økonomi: Tyskland: PMI samlet.
  • Økonomi: USA: ADP-jobrapport, PMI service, PMI samlet.

Torsdag den 4. april

  • Erhverv: Bang & Olufsen, 3. kvartal.
  • Erhverv: Norwegian, trafiktal.
  • Erhverv: Generalforsamlinger: Zealand Pharma, AaB
  • Økonomi: Danmarks Statistik: Konkurser og tvangsauktioner.
  • Økonomi: Tyskland: Fabriksordrer.
  • Økonomi: USA: Nytilmeldte ledige, fortsat ledige, uge 12
  • Politik: Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har børne- og socialminister Mai Mercado (K) i samråd om placering af ansvar i forbindelse med svindelsagen i Socialstyrelsen.
  • Politik: Sundheds- og Ældreudvalget har kaldt ældreminister Thyra Frank i åbent samråd om hjælp til svage ældre.

Fredag den 5. april

  • Erhverv: Generalforsamlinger: Højgaard Holding B., Monberg & Thorsen.
  • Erhverv: Regnskaber: SPEAS.
  • Erhverv: SAS: Trafiktal for marts.
  • Økonomi: USA: Det amerikanske kongetal, tallet for jobskabelse, bliver offentliggjort klokken 14.30. Tallet giver en indikation om økonomiens udvikling i USA.


..

Hvis du allerede har adgang
BRANCHENYT
Læs også