I Sydeuropa har de langtidslagret ost og lufttørret skinke. I Danmark har vi sild
Selv om silden har dybe rødder i dansk madkultur, er den med tiden blevet offer for det moderne mantra om travlhed og ikke at bortødsle sin tid. Men en god sild er som en god vin, siger sildeentusiast. Den skal have tid – helst et år.
Selv på de værste tømmermændsmorgener kan Rasmus Amdi Larsen finde på at starte dagen med en sildemad.
»Sure smage kan godt være svære at have med at gøre, når man har tømmermænd og mavesyre helt op i halsen. Men en røget sild på smørristet brød og med spejlæg er altså også lækker dagen efter en påskefrokost,« siger han og slår et stort grin op.
»Og så…

