Weekend

Er vi ligeglade med vores børns digitale liv?

Hvis vi kan være mere nysgerrige og legende, når vi sammen med vores børn udforsker deres digitale universer, så har vi mulighed for at få en større forståelse for, hvad de laver, hvorfor det betyder noget for dem, og hvordan vi kan støtte dem.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Vi har stadigvæk en stor gruppe af børn, der oplever, at deres forældre ikke interesserer sig for deres digitale liv. Det er et problem, fordi vores børn har brug for, at vi støtter dem i deres digitale dannelse. Vi kan opleve, at det er svært, fordi vi ikke helt ved, hvordan vi skal gribe det an. Så i stedet for at involvere os har mange en tendens til at give slip og vente på, at løsningen kommer til dem. Men vi bliver nødt til at støtte vores børn. Det gør vi kun ved at involvere os og blive endnu bedre til at være nysgerrige, legende og dele vores erfaringer med hinanden. Derved styrker vi relationen mellem os og vores børn, hvilket skaber bedre trivsel og nærvær i hverdagen.

For nylig delte en ven på Facebook artiklen ”Først da Mats var død, forstod forældrene værdien af hans gaming”. Artiklen gav mig indblik i, hvordan en drengs digitale liv i Norge havde været nærmest usynligt for hans forældre. Det var først efter hans alt for tidlige død pga. en kronisk sygdom, at de blev klare over, hvilken betydning deres dreng havde haft i den online spilleverden i World of Warcraft. Her havde han bygget venskaber op med mennesker fra hele verden. Det var en meget ærlig historie fra nogle forældre, der havde fået nogle erfaringer, som de tydeligvis gerne ville have haft før.

Men i stedet for at involvere sig og prøve på at forstå ham og spillet havde de kigget på ham med briller, der kun så, hvor meget han spillede, og hvor mange han fysisk var eller nærmere ikke var sammen med. Uden at kende forældrene er jeg sikker på, at de har gjort deres for at skabe de bedste muligheder for deres søn. De har forsøgt at skabe en balance i deres drengs liv mellem det digitale og den fysiske verden ud fra deres bedste overbevisning.

Ved at være nysgerrig og ikke fordømme Lil Pump har det givet mig mulighed for at snakke med Bertil om bl.a. stoffer, piger, forbrug, musik, kriminalitet og fattigdom i USA.

Det centrale ved historien er, at de ligesom mange andre forældre er udfordret i forhold til deres børns digitale liv. For hvordan skal vi kunne sætte rammer op for vores børns brug af digitale medier, når vi ikke forstår, hvad deres digitale liv går ud på? Det prisværdige i den barske historie fra Norge er, at de tør være ærlige, de tør dele deres erfaringer med os om, hvad de har gjort, og hvad de har lært.

Forældrene har ikke været ligeglade med deres drengs digitale liv – og det er jeg sikker på, at mange andre forældre heller ikke er. Men det kan være svært at vide, hvad vi skal gøre. Det nemmeste ville være, hvis der fandtes en opskrift, som vi kunne følge. Men det gør der ikke, og det kommer der heller ikke til. Først og fremmest, fordi teknologi ikke er én ting, og selvom teknologier umiddelbart kan se ens ud, så kan de hver især være med til at skabe forskellige sociale relationer og brugsmønstre.

Dernæst, fordi vi og vores børn ikke er ens. Vi har forskellige værdier, grænser, behov og overbevisninger, i forhold til hvad vi mener er rigtigt og forkert mht. vores børn og deres digitale liv. Men vi skal ikke kun tilegne os viden ved at læse artikler, undersøgelser, bøger og utallige guides på nettet. Vi skal involvere os ved at lege med og være nysgerrige. På den måde kan vi få vasket brillerne rene og derved komme til at se klarere. Det kræver det, at vi gør, når vi vil blive bedre til at forstå vores børns digitale liv. Vi har ikke brug for en opskrift. Men vi har brug for at blive bedre til at bruge de to centrale ingredienser i form af leg og nysgerrighed, så vi kan tilpasse vores erfaringer med den viden, som løbende bliver udarbejdet på området.

Da jeg skrev denne kronik, kom min dreng forbi bordet og satte sig. Jeg fortalte ham, at jeg skrev om, hvordan vi voksne kan blive bedre til at lege med vores børn. Det er ikke første gang, at han hører mig tale om det emne. Han nikkede og kiggede derefter på mig og sagde: »Jamen, du gider jo heller ikke spille Fornite med os.« »What?!« tænkte jeg. Jeg har spillet Fortnite et par gange. Det har gjort, at jeg forstår, hvad spillet drejer sig om, hvad der er på spil for dem, og hvorfor jeg skal kalde på dem, et stykke tid inden vi skal spise, så de kan nå at spille færdig. Men han havde ret. Jeg havde ikke spillet Fortnite med dem i flere måneder. Derimod havde jeg hørt om og set utallige videoer med Fortnite-youtubere, indhold, som han og hans lillebror deler med mig, fordi jeg har vist interesse for deres digitale liv. Så da han sagde: »Okay, så lad os spille nu,« var jeg lige ved at sige nej. Ja, helt ærligt så passede det mig rigtig dårligt. Men jeg takkede ja til invitationen, fordi jeg ved, hvor lærerigt det er for mig, og hvor meget det betyder for vores relation. Det resulterede i et spil, hvor han tilpassede controlleren til mig, så jeg havde nemmere ved at navigere rundt og ramme modstanderne. Undervejs i spillet guidede han mig, og jeg legede med. Efterfølgende roste han min indsats, men sagde dog, at det hans værste spil, fordi vi begge havde klaret os dårligt. Men det betød egentlig ikke så meget for ham.

Lad os derfor komme i gang med at træne vores legemuskel ved at lege mere sammen med vores børn. Børn er ofte rigtig gode til at invitere os med og støtte os i at blive en del af legen.

Måske lyder det nemt. Men det er det ikke for alle. Tiden og en travl hverdag kan være en forhindring. Derudover kan det være svært for os at involvere os i aktiviteter og lege, som vi ikke synes er særligt interessante. For kan vi overhovedet finde ud af at lege den leg? Måske kan vi. Vi kan i hvert forsøge og gøre vores bedste. Vi skal lege med, fordi legen giver os mulighed for at styrke vores relationer i familien og giver os erfaringer og indblik i vores børns digitale liv. I rapporten Play Well fra Lego Group er en af konklusionerne, at leg mellem børn og voksne er fundamentale hjørnesten i en familie, da leg har en positiv effekt på både vores og vores børns trivsel og velbefindende.

Lad os derfor komme i gang med at træne vores legemuskel ved at lege mere sammen med vores børn. Børn er ofte rigtig gode til at invitere os med og støtte os i at blive en del af legen. Men vi kan også søge inspiration ved at kigge på andre, som allerede er rigtig gode til at lege. Jeg henter selv inspiration hos min mand. Han er god til at lege med vores drenge. Men der er også fodboldtrænerne, kolleger, nevøer og kendte mennesker, som Sofie Linde og Ellen DeGeneres, der inspirerer mig. Prøv at spørge dig selv: ”Hvem kender jeg, som er rigtig god til at lege,” hvis du mangler inspiration.

Når jeg taler med forældre, så siger mange: ”Jamen, det, som vores børn ser eller laver, er spild af tid.” Selvfølgelig skal vi støtte vores børn i også at finde indhold og lave ting, der har en vis værdi ud fra vores perspektiv. Men hvis vi lige lukker øjnene og tænker tilbage. Så kan vi sikkert godt huske, hvordan vores forældre havde samme holdning til det, som vi lavede eller så. Hos os betød det f.eks., at vi slukkede for Zig-Zag (ungdomsprogram på DR), når vi hørte nøglen i døren. Vi gad simpelthen ikke endnu en gang høre om, hvor dum den udsendelse var.

Men faren ved at møde vores børn med en forudindtaget negativ holdning til det, som de laver, er, at vi lukker os selv ude. Dermed styrker vi ikke vores relation, og vi får svært ved at støtte dem i deres digitale liv, fordi vi ikke ved, hvad det går ud på. Det er her, at nysgerrighed bliver en vigtig ingrediens. Bill Burnett og Dave Evans, som er to innovatører fra Silicon Valley og undervisere på Stanford University, forklarer, at nysgerrighed gør alting nyt og inviterer til udforskning. Men endnu vigtigere kan nysgerrighed hjælpe os til at blive bedre til at blive heldige, fordi vi bliver bedre til at se muligheder.

Jeg har oplevet, hvordan min nysgerrighed for min drengs interesse for musik har åbnet op for dele af hans digitale univers. Bertil, der er 14 år, spiller klaver og trommer, derudover laver han musik på computeren med programmet Logic Pro X og spiller PS3-spillet Rocksmith. Han lytter også til en masse forskellig musik, og vi går sammen til koncerter. Lige for tiden fylder rapperen Lil Pump meget. Selv er jeg ikke Lil Pumps største fan, fordi jeg bl.a. ikke er vild med hans værdier og tekster. Men derfor tog jeg alligevel med til koncerten i København sammen med Bertil. Jeg følger også Lil Pump på Instagram og lytter, når Bertil fortæller om ham eller viser mig hans nyeste musikvideo på Youtube. Ved at være nysgerrig og ikke fordømme Lil Pump har det givet mig mulighed for at snakke med Bertil om bl.a. stoffer, piger, forbrug, musik, kriminalitet og fattigdom i USA. Jeg oplever, at jeg er blevet heldigere, fordi han deler ting med mig, som er interessante for ham, derudover giver det mig en indgang til at tale om emner, der er vigtige for mig i forhold til hans udvikling.

Hvis vi kan være mere nysgerrige og legende, når vi sammen med vores børn udforsker deres digitale universer, så har vi mulighed for at få en større forståelse for, hvad de laver, hvorfor det betyder noget for dem, og hvordan vi kan støtte dem. Så lad os lege, være nysgerrige og dele vores erfaringer med hinanden.

Kronikøren er mor til to drenge, ph.d. i legekulturens materialitet, kandidat i it, design, kommunikation og medier og pædagog specialiseret i pigers digitale fortællinger.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

BRANCHENYT
Læs også