Weekend

Designer Nina Tolstrup: »Det er en fantastisk udfordring at designe små rum«

Ferieliv er ofte mere enkelt end vores hverdag. Vi bor på mindre plads, og den mere minimalistiske tilgang til indretning i fritidshuse er – sammen med trangen til et mindre stresset liv og øget fokus på miljøet – inspirationskilde til tendensen small living.

Nina Tolstrup etablerede sammen med sin mand Jack Mama Studiomama i 2000. Designfilosofien bygger på en enkel skandinavisk tradition og nysgerrig udforskning af det ukonventionelle og af genbrug. Foto: Ben Anders

Alt er arkitekttegnet og gennemtænkt – fra terrassen går man direkte ud på stranden, og i stuen er der plads til at samle familie og venner i weekenden. Når man fremhæver den slags detaljer, kunne man sagtens få fornemmelsen af, at den danske arkitekt Nina Tolstrup og hendes mand, designeren Jack Mama, tilbringer deres fritid i et stort fritidshus på en eksklusiv beliggenhed. Men huset, eller nærmere hytten, er kun knap 40 kvm og ligger side om side med andre små hytter langs stranden ved den britiske kyst Whitstable.

»Da børnene var små, købte vi en lillebitte grund og drømte om at skabe en kontrast til vores daglige byliv. Da der kun er en times kørsel til London, ville vi gerne have plads til, at familie og venner kunne komme og tilbringe en dag ved havet sammen med os. Derfor gjorde vi selve opholdsrummet så stort som muligt, mens bad, køkken og soveværelser er blevet meget kompakte,« fortæller Nina Tolstrup. ..

BRANCHENYT
Læs også