Kultstemning omkring ”The Rocky Horror Show” på Aarhus Teater
Som musical imponerer Aarhus Teaters ”The Rocky Horror Show” os ikke, men Jacob Madsen Kvols’ karakteristiske Frank-N-Furter og hele kultstemningen omkring forestillingen gør musicaloplevelsen både herlig og særlig.
På Aarhus Teater, under lysekronen og svanerne på Store Scene, er publikum uterlige. Vi kaster med spillekort og konfetti under forestilling, vi buher ad fortælleren, vi sprøjter med vandpistoler og lyser med lygter. Og det er meningen.
Nogle har tvistet deres normale teaterpåklædning med kraftig læbestift, store øjenskygger eller en fræk lille hat.…

