Weekend

Teater Nordkrafts groteske ”OW Bunker” forklarer finanskrisen

Med forestillingen ”OW Bunker” gør Teater Nordkraft finanskrisen forståelig igennem en genfortælling af det aalborgensiske OW Bunkers tragiske historie.

Artiklens øverste billede
I det ene øjeblik var OW Bunker det næstbedst omsættende selskab i Danmark – kun overgået af A.P. Møller - Mærsk. I det næste øjeblik er den aalborgensiske finansfest slut. Foto: Karoline Lieberkind

PERFORMANCE

OW BUNKER

TEATER NORDKRAFT

Af Jakob Tekla Jørgensen og Viktor Tjerneld

Iscenesættelse: Viktor Tjerneld

Scenografi: Claus Helbo

Varighed: 2 timer og 30 minutter

Spiller til den 24. maj 2019

Historien om det aalborgensiske oliehandelsselskab OW Bunker er en historie om et lille, lokalt finanseventyr. Selskabet voksede op imod finanskrisens indtog i 2008, og i 2013 var OW Bunker et af de højest omsættende selskaber i Danmark. Men i efteråret 2014 blev selskabet begæret konkurs, og finanseventyret var slut.

Forestillingen ”OW Bunker” er en tragedie om, hvordan vækst og computerpenge virker selvudslettende. Her er de smarte tradere og risk management-specialister de skyldige. Og midt i det hele står Peter, der er trader på den gammeldags købmandsfacon:

Han løfter røret, ringer til kunden, spørger til familien og laver gode handler med lav risiko og en stabil fortjeneste. Og rundt om ham sidder de unge tradere og kører hurtige handler på nettet uden at tale med nogen.

Finanskrisen genfortalt

På Teater Nordkraft i Aalborg begynder forestillingen dér, hvor finansfesten ender. De fem medvirkende sidder på gulvet omgivet af guirlander, konfetti og balloner. Tømmermændene værker i hovedet, og nu skal der findes en syndebuk.

Vi får genfortalt OW Bunkers historie, mens finanskrisen og økonomiske begreber bliver gjort forståelige igennem både et tilgængeligt manuskript og en underholdende iscenesættelse.

De medvirkende spiller forestillingen på mere eller mindre klassisk vis, men bryder indimellem ud af fiktionen og taler direkte til os. Som eksempelvis i første scene, hvor snakken falder på begrebet hedging, som vi får at vide, at vi vil få forklaret i næste scene.

Samtidigt har forestillingen et grotesk udtryk, hvilket dels bidrager til underholdningen og dels understreger forestillingens pointer. Den tomme vandtank på kontoret bliver et billede på deres bevidstløshed, når de gentagne gange tager nye plastickrus og forsøger at tappe et glas vand for derefter at smide det ubrugte krus i skraldespanden.

Grotesk og ironisk

Grundlæggende er ”OW Bunker” en underholdende og lærerig forestilling af teaterdirektør Jakob Tekla Jørgensen og instruktør Viktor Tjerneld. Det mærkes dog, at forestillingen ikke har en dramatiker med på produktionen. Manuskriptet kommer for vidt omkring, og de dramatiske situationer bliver hellere ironiseret end dramatiseret.

De medvirkende skuespillere i Teater Nordkrafts ensemble har allerede imponeret os flere gange. Denne gang arbejder de dog i et tema, hvor de – ligesom i deres ”Kong Lear” tilbage i marts – har en mærkbar distance til teksten og karaktererne.

Men deres bredde som ensemble er bemærkelsesværdigt, og i ”OW Bunker” formår de at udtrykke det groteske uden at gå over grænsen for det troværdige.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.