Morell har satset hele butikken: »Det har krævet et enormt stort mod at sige op«

Det endte med en split decision.

Men da den 29-årige letsværvægter Jeppe Morell blev udråbt som vinder i det utroligt tætte og dramatiske titelopgør mod den tre år ældre cubansk-finske Dayron Lester faldt der en sten fra hans fighterhjerte.

Morells træner løftede straks sin overvældede og nær ekstatiske lærling op fra kanvassen i ren triumf, så han kunne modtage tilskuernes applaus på behørig vis.

Kald det et svendestykke. En milepæl.

Under alle omstændigheder er erobringen af IBF Baltic titlen i letsværvægt gået hen og blevet et vendepunkt i Morells boksekarriere.

En fod i to lejre

Den aarhusianske bokser, der til daglig slår sine folder i bokseklubben FAK på Frederiksbjerg, har nemlig sidenhen taget en omvæltende beslutning, der bestemt ikke har været nem, men som til gengæld kan ende med at få stor betydning for hans videre færd.

»Det var meget vigtigt for mig, at jeg for alvor fik bevist noget over for mig selv i den kamp (mod Lester, red.). For nu har jeg udrettet noget. Jeg har ført min boksning til noget - selvom mit mål stadigvæk er at føre det til meget mere. Det var utrolig vigtigt at lave et statement over for mig selv: Jeg kan sgu godt!« indleder Jeppe Morell.

»For jeg har stået med en fod i to lejre i lang tid,« fortsætter han.

»Jeg har ikke kun kunnet fokusere og dedikere mig 100 procent til én ting,« siger Morell, der de sidste to år nemlig også har skullet passe et fuldtidsjob som specialpædagog ved siden af sin boksning.

Men ikke længere. For nu har Jeppe Morell sagt op.

Nu satser han endelig »hele butikken« på sin boksekarriere.

En split decision affødte dermed en urokkelig belutning. Pludselig var der ikke længere langt fra en dristig tanke til målrettet handling.

Nu eller aldrig

Selvom pengene er små - og budgettet lige nu bl.a. er stykket sammen af enkelte sponsorater og en tjans som boksetræner for en flok teenagere i Midtbyklubben (en del af Ung i Aarhus, red.) et par gange om ugen - så har det været et »naturligt spring«.

»Jeg havde bare brug for et stort resultat, for at jeg netop turde satse alt på min boksning. Det fik jeg, da jeg blev baltisk mester. Jeg fik endelig det resultat, jeg har jagtet i lang tid. Og ved du hvad? Jeg bliver 30 år 24. oktober - det er nu eller aldrig!«

Men hvis budgetkontoen skal bugne i fremtiden »kræver det store resultater i ringen«. Det ved han godt.

»Jeg er i top 50 i verden, så kampene begynder også at lønne sig lidt bedre nu.«

Har krævet mod

Morell har aldrig tvivlet på sig selv eller sine evner i ringen. Men han har ofte betvivlet konstellationen med intensiv daglig boksetræning samt en 37 timers arbejdsuge som pædagog oveni.

Det føltes uholdbart - og spændte det i virkeligheden ben for ham?

Morell beskriver kombinationen som »ét stort puslespil«.

»Måske lyder det meget simpelt? Bare at sige sit job op og satse alting på sin sport. Men det kræver virkelig et enormt mod.«

Han tvang sig selv til at kigge nøgternt på sin egen karriere: »Hvor god er jeg? Hvor langt kan jeg nå?«.

»Jeg har altid haft en følelse af, at jeg ikke har levet op til det, jeg reelt kan. Jeg har spekuleret meget over, om jeg var nødt til at lave en markant ændring i mit liv for at fremtvinge det fulde potentiale. Inderst inde har nok hele tiden vidst, hvad jeg burde ændre, men jeg har alligevel ventet på det store resultat, som jeg kunne bruge som et springbræt til at sige: Nu kører bussen!« indrømmer Morell.

Nu behøver han ikke længere træne mutters alene med en livløs sandsæk i de tidlige morgentimer eller smutte modvilligt på arbejde, når de to andre Mogens Palle-boksere i teamet Victor Ramon og Enock Poulsen er mødt ind til træning om eftermiddagen.

Nu skal Morell ikke længere allernådigst bede om fri fra arbejde i tre-fire uger på grund af en vigtig nærtstående boksekamp.

Nu kan han endelig restituere derhjemme, når han er tømt for energi i stedet for at møde udmattet op på arbejde efter en hård sparring.

»Allerede nu - her et par uger efter, jeg sagde op - kan jeg mærke en kæmpe fremgang i min boksning og mit fokus: Jeg føler, jeg rykker mig helt vildt,« slutter Jeppe Morell.