Fortsæt til indhold

»Jeg synes, at det er passende at gøre grin med vores alles krænkelsesparathed«

"The Book of Mormon" bliver markedsført som grænseoverskridende satire. Det synes en forsker i religiøs satire ikke, musicalen er. Men det er stadig kontroversielt at lave sjov med religion i Vesten, siger han.

Hvad spørger folk jer oftest om? »På et tidspunkt dukker der pink veste op ud af ingenting. Folk spørger tit, hvordan vi gør, og vi må ikke sige det,« siger Kevin Clay, og Conner Peirson tager over: »Jeg bliver spurgt, om jeg har et fatsuit på. Vi var i Tyskland, da en mand kom hen og rørte ved min mave og sagde: Åh, er den ægte? Yeah. Det sker tit. Jeg får andre spørgsmål end Kevin.« Kevin Clay (tv.) og Conner Peirson (th.) fra Broadway-musicalen "The Book of Mormon" i Musikhuset, Aarhus. Foto: Mads Frost
Weekend

”Fuck dig, Gud” synger de. Publikum griner.

Mange af uganderne har aids. Man er ved at løbe tør for jomfruer, så én spekulerer i at voldtage et spædbarn for at blive kureret. Den lokale læge døjer med maddiker i underlivet.

Krigsherren General Butt Fucking Naked kræver de lokale kvinder omskåret.

»Vi er Nelson Mandelas tårer,« synger en flok glade, hvide…

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.
Artiklens emner
Musical
Teater
Emner du følger