Forår i Prag: Oplev det opulente Centraleuropa langs Vltava-floden
Sejlads er en indgroet del af Prags kultur. Der er en grund til, at indbyggerne hilser hinanden med et ahoj, når de siger hej. Om sommeren er trafikken på Vltava overvældende. Og er man i Prag, er en spadseretur over Karlsbroen uundgåelig. Tæt på broen kan der lejes vandcykler og robåde.
En flok skaldede, unge mennesker i orange gevandter synger ”Hare Krishna”. Jazzorkestret spiller ”Bye, bye, blackbird”, og en kvinde med en stjernetatovering mellem skulderbladene vifter en hveps bort. Der er mange små scener på Karlsbroen hele dagen.
De fleste pragere overlader dog broen til turisterne i dagtimerne. Om morgenen og efter tusmørket er…


