»Det var surrealistisk at stå i en park og være arbejdsløs«
Natten til mandag spilles den årlige Super Bowl-finale. Morten Andersen deltog en gang, men han mødte også modgang og måtte stå med en ydmygende følelse i en park i Atlanta.
Engang var Morten Andersen bare et helt almindeligt navn, som der sikkert har været dusinvis af, hvis man tog Jydsk Telefons Telebogen Vest 1 og slog op under Andersen, Morten. Det var den bog, der dækkede Brande, Herning, Holstebro, Ikast, Lemvig, Ringkøbing, Skjern og Struer, og denne Morten Andersen kom netop fra Struer, men han tog til USA og blev…

