Weekend

Hvorfor vælge vinyl, når det er dårlige kopier af digitale kilder?

Vinylpladens renæssance fortsætter, og stadig flere titler udgives i det 70 år gamle, analoge lp-format. Men hvad med indholdet på disse skiver, er det også født analogt, eller er det i virkeligheden bare dårlige, analoge kopier af digitalt kildemateriale? AOD’s Knud Søndergaard punkterer myter.

Foto: Alt om Data

”Så vandt vi alligevel!” Disse ord faldt ved et EISA-møde i 2018, hvor de blev udtalt triumferende af Michael Fremer fra det amerikanske magasin Stereophile. Fremer er kendt i hi-fi-cirkler for sine korstog mod digital lyd i almindelighed og cd’er i særdeleshed, og anledningen var, at lp’en – efter at have været næsten uddød i begyndelsen af 00’erne – nu havde overhalet cd’en målt på salg.

Det er selvfølgelig korrekt, at cd-salget er raslet ned de senere år, men dette skyldes primært, at forbrugerne stort set er holdt op med at købe musik på fysiske medier. I stedet abonnerer de på streamingtjenester og får ubegrænset adgang til millioner af numre for et månedligt abonnement svarende til prisen for en enkelt cd.

Den danske afdeling af IFPI (International Federation of the Phonographic Industry) har opgjort, at streaming i 2018 tegnede sig for 87,6 procent af den danske musikbranches omsætning. Download – køb af sange og album – var en stor ting, da iTunes var ungt, og landede på 3,6 procent i 2018.

Se også: Dengang da fri software og hackere var et levn eller en livline

Og hvad med de resterende 8,8 %? De deles omtrent ligeligt af lp’er og cd’er med henholdsvis 4,8 og 3,6 procent. Lp’en er stadig et nicheformat, som IFPI skriver i sin årsberetning, og cd’en er blevet det.
Bundlinjen er ikke til at tage fejl af: 91,2 procent af danskernes musikkøb blev i 2018 leveret i digital form.

Hvorfor overhovedet vinyl?

Selv hvis vi pudser vores tekniske briller en ekstra gang, kan vi have svært ved at se, hvorfor masser af mennesker er blevet så begejstrede for vinyl. Et frisk eksempel er en anmeldelse af ”Abbey Road”, som i anledning af 50-året for den originale udgivelse har fået endnu en tur gennem mix-kværnen og kan købes i luksusudgaver på fire optiske discs eller tre lp’er.

Berlingskes Søren Kassebeer har lyttet til begge udgaver, og han skriver til sidst: ”… og med jubilæumsudgaven (og særligt den på vinyl, der altid lyder bedst), får disse lækkerier endnu engang et lydligt boost.”

Efter denne signaturs mening giver det ingen mening at hævde, at vinyl ”altid” er bedst. Tror Søren Kassebeer mon, at figuren Klokkeblomst fra Disneys ”Peter Pan” svinger sin tryllestav og drysser magisk klangpulver ned over det sorte råstof, så det lydmæssigt kan flyve som filmens hunde-barnepige Nanny?

Se også: Dengang da... disse produkter stadig levede

Dette vil være lige så misforstået som at sætte lighedstegn mellem vinyl og analog lyd, hvad mange ikke desto mindre gør. Vinyl er – ligesom FM-radio – et analogt format, der for længst har fejret sin 70-års fødselsdag. Frem til 1970’erne kunne man også være sikker på, at en lp var produceret på basis af et analogt spolebånd, hvis signaler havde været igennem en analog mastering-proces, før de blev presset i vinyl.

I dag vil en spolebåndoptager i et lydstudie være en antik kuriositet – ligesom en Commodore 64 med kassettedrev på AOD’s redaktion.

Fra tape til storage

I teknikersprog er alverdens lydstudier gået fra bånd til harddiske og andre digitale lagringsmedier. På den måde kan man løfte det tekniske kvalitetsniveau til højder, som simpelthen er uopnåelige med analog teknologi. Ydermere kan man arkivere og sikkerhedskopiere det dyrebare indhold helt tabsfrit.

Alt dette betyder, at når et album eller en sang skal udgives, har rettighedsindehaverne frit valg på alle teknologiske hylder. Skal det være digitalt som cd med 16-bit/44,1 kHz, mp3 til streaming med en bitrate på 128 kbps, LPCM eller DSD til download med henholdsvis 24-bit/192 kHz eller 5,6 MHz? Eller analogt på vinyl, spolebånd eller kassettebånd? Kunderne bestemmer.

Lad os holde fast i, at en digital bit for bit-kopi kan være identisk med originalen. Ellers ville det ikke være muligt at massedistribuere computersoftware. Situationen er anderledes i det analoge domæne, hvor større eller mindre kopitab er uundgåelige. Hvordan kan begavede og indsigtsfulde mennesker så insistere på, at en vinylkopi af en digital master altid er bedst?

Se også: Dengang da... Internettet stadig var nyt

Et rationelt svar kan være, at en studietekniker med professionel stolthed altid vil prøve at få det bedste ud af sine ”råvarer” og præsentere dem så appetitvækkende som muligt. Desuden rummer et lydstudie et væld af analoge og digitale værktøjer, som kan justere klangbalancen og mange andre dimensioner i lydbilledet, så resultatet kommer tættere på målgruppens skønhedsidealer.

Henrik Queitsch, indehaver af lp-mekkaet Beat, har en anden forklaring. Til Berlingske siger han:
”At høre en plade er en tilstand, man går ind i på en anden måde, end når man hører numre på sin telefon. Man er mere fokuseret omkring den musikalske oplevelse. Og så er plader jo bare lækrere. Hver enkelt plade er et lille kunstværk.”

Vi kan sagtens følge Henrik Queitsch et langt stykke af vejen. Lp-lytning kan på den måde gøres til en privilegeret tilstand. En analogi(!) er de kostbare, mekaniske ure, som ikke er blevet udkonkurreret af digitale værker, selv om deres præcision ikke kommer i nærheden af selv den billigste smartphone med gps.

En pladespiller kan også være et kostbart værk, der kan skrives romaner om, og som kan kræve en urmagers fingerspidsfølelse. Mange hi-fi-entusiaster tændte i sin tid af på cd-afspillere, fordi de kompakte maskiner ikke kunne gøre andet end at sluge de blanke skiver og afspille dem. Her var ingen sart tonearm, en endnu mere skrøbelig pickup-nål, manuelt betjent lift, antiskating eller bunker af pladekosmetik.

Vinyl er ikke det eneste analoge format, som oplever en renæssance. Et – formodentligt mindre – antal hardcore hi-fi-nørder med lommer så dybe som brønde i Sahara letter for tiden stakattrykket ved at investere i musik på spolebånd.

Vores foretrukne vandhul for audiofile specialiteter, Elusive Disc i Indiana, USA, fører også et smalt sortiment af musik på spolebånd. Et enkelt eksempel er Patricia Barbers ”Companion”. Dette album er tilgængeligt for almindelige dødelige på Amazon i Tyskland i 12 formater, spændende fra streaming over mp3-download (9,99 euro) til cd (65,00 euro) og lp (53,49-99,99 euro). Elusive Disc har yderligere denne titel på spolebånd, og så ryger prisen op på 599,99 euro (lige over 4000 kr.).

Rosettesten-testen

Hvad får man så, hvis man køber båndversionen på to spoler? Elusive Disc skriver, at hvert enkelt bånd er kopieret direkte fra den digitale masterfil skabt af Doug Sax til en specialbygget Sony APR 5003-båndoptager, der er monteret på skræddersyede holdere og ydermere har speciel kabelføring og strømrensning.

Endnu mere alternativt kunne Elusive Disc tilbyde en digital kopi af Doug Sax’ masterfil som download eller på en USB-nøgle på 16 GB. Dette ville give en voldsom besparelse på lagringsmedier og gengiveudstyr, og lydkvaliteten burde på et godt anlæg kunne blive endnu bedre end fra et analogt spolebånd.

Der tales også om en renæssance for kassettebånd. Vi mangler dog endnu at høre nogen udbrede sig om, hvor meget bedre dette format i deres ører lyder end cd’er. Vores EISA-venner på det tyske hi-fi-magasin Stereo har med vanlig grundighed frembragt nogle produktioner, som kan sammenlignes med Rosettestenen, der gjorde det muligt at tyde de gamle egypteres hieroglyffer.

Tjek selv Wikipedia, hvis dette lyder kryptisk. I samarbejde med det engagerede tyske label Acousense har Stereo fået produceret de samme digitale lydoptagelser i forskellige formater – lp, sacd, cd, dvd+flac og flac 192. Så kan man sætte sig til rette i sit lytterum med nyrensede ører og et godt glas rødvin – og sammenligne.

Se også: Trådløse pladespillere: Bløde vinyldrømme i trådløse tider

Dette gjorde vi første gang i sommeren 2016 i forbindelse med en test af en Sony PS-HX500 pladespiller, som var udstyret med både indbygget RIAA-trin til en aux-indgang på en forstærker eller et aktivt højttalersæt og en USB-B-terminal til ripning af digitale data til behandling og lagring i en computer. Vi var pænt imponerede over teknikken, men mindre begejstrede for selve pladespilleren, og vi sammenfattede vores indtryk således:

”Både direkte og via en harddisk kan PS-HX500 levere den bløde, afrundede og uanstrengte klang med et bredt, let diffust perspektiv, som får nogle musikelskere til at vende tilbage til lp’en. I digital form er der mulighed for en stærkere og dybere bas plus en mere fokuseret og præcis gengivelse af bredde, dybde og rum i lydbilledet.”

Vinyl og klima

Nogle vinyl-konvertitter er muligvis ikke klar over, at handelsnavnet ”vinyl” er udledt fra polyvinylklorid, der er bedre kendt under forkortelsen PVC. PVC har længe været et af de mest udskældte kunststoffer.

Materialet udvindes af råolie og tilsættes fossilt kulstof i forbindelse med produktion af sorte lp’er. Ydermere er PVC nærmest uforgængeligt. Det nedbrydes ikke i naturen, og såvel produktion som eventuel genanvendelse er energikrævende. Den fysiske håndtering og distribution af lp’er er også miljøbelastende.

Det samme kan siges om cd’er, der også er baseret på PVC, men i meget mindre mængder. En nøgen cd vejer 14 gram, mens en audiofil lp tonser 180 gram eller endnu mere på vægten. Vil man gardere sig mod klimaskam, kan man med god samvittighed erhverve brugte lp’er. Dette er særligt relevant, hvis man går efter ældre indspilninger og værdsætter deres ”autentiske” klang, der ofte er mindre komprimeret end nyere mix og derfor kan klinge mere ”dynamisk”. Men det er en anden historie.

Vil man være klimatosse i den betydning, at man går seriøst op i klimaet og Jordens fremtid, bør man glemme alt om fysiske medier og udelukkende streame sin musik. Vil man bevare en smule ejerfornemmelse og den højest mulige kvalitet, kan man betale sig fra at downloade album og lagre dem på egne harddiske.

Men som i så mange andre situationer kan det være svært at gøre det helt rigtige. Vi har ofte konstateret, at der kun er små – eller ingen – besparelser ved at fravælge fysiske medier. Et aktuelt eksempel er Carl Nielsens opera ”Maskarade” fra danske Dacapo Records. På sacd koster den 165,50 kr. for to skiver. Som download kan man få den for 150,00 kr. (24-bit/96 kHz flac), 118,75 kr. (16-bit/44,1 kHz flac) eller 103,75 kr. (320 kbps mp3).

Magasinet AOD repræsenterer Danmark i EISA

De årlige EISA-priser er forbrugerelektronikkens svar på filmens Oscar-uddelinger. Danmark er repræsenteret af Knud Søndergaard, redaktør på AOD gennem årtier.

Knud Søndergaard har fulgt den teknologiske udvikling inden for musik, video, mobile enheder og computere i de sidste 50 år – og han må ubetinget betegnes som en af Danmarks mest erfarne
teknologiskribenter og -testere.

Vi har også oplevet downloads, der har været dyrere end fysiske discs – inklusive ekspresforsendelse fra USA! Blandt andet derfor køber vi en del cd’er og sacd’er, som vi ikke alene spiller, men også ripper og gemmer på vores NAS. Så kan vi både lytte lokalt og streame musikken i hele huset – og have én backup mindre at bekymre os om. Og vinyl? Nej tak – ikke hos os!

Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

BRANCHENYT
Læs også