De franske kerneværdier er intakte i den nye Peugeot 2008
Peugeot 2008 har godt design og alle muligheder for udstyr. Med diesel og automatgear bliver bilen dog kostbar.




Verden vil have biler, der rimer på SUV. I Danmark vender kunderne i stigende grad ryggen til de klassiske biltyper og går lidt i højden. Det vil sige, at modeller som Peugeot 208 og VW Polo sælger mindre, mens deres højere SUV-lignende fætre i form af Peugeot 2008 og VW T-Cross sælger, som var de på tilbud, hvilket de langtfra er. Det samme gør sig gældende for Renault Clio og Renault Captur. Faktisk kan bilfabrikkerne tillade sig at tage mere for de højere udgaver af de klassiske modeller, selv om teknikken stort set er den samme.
2008 er netop lanceret i Danmark, og salgstallene taler deres tydelige sprog: Den rammer lige der, hvor mange kigger på bil, og som den står hos forhandlere og lokker med et karakteristisk design, er det forståeligt. ..