»Det kan godt være angstprovokerende, for du kører jo bare ind i en sort mur af mørke«
Det kan være umuligt at se, hvor vejen ender, og du skal overbevise dig selv om, at du kan køre lige så hurtigt som i dagslys. Men Michael Christensen elsker at køre i Le Mans' nattemørke.
»Det minder lidt om at køre på en mørk, jysk landevej med langt lys. Du kan ikke se, hvor svinget ender. Udfordringen er bare, at jeg skal køre markant hurtigere end på landevejen.«
Michael Christensen bruger sammenligningen til at forklare, hvorfor succes eller fiasko i Le Mans afhænger af hans evner til at køre hurtigt om natten. Lørdagens race er…

