Weekend

Er borgervidenskab kun for dem med viden og magt?

Borgervidenskab – citizen science – hyldes normalt for at demokratisere og bygge bro mellem forskning og samfund. Men forsker mener, at det måske kan have den modsatte effekt.

Citizen science arbejder på at inddrage almindelige mennesker i forskning - og dermed bygge bro mellem borgere, samfund og forskning. Forsker mener imidlertid, at citizen science kan ende med at gøre det stik modsatte. Andre er uenige. Arkivfoto: Martin Bubandt/Ritzau Scanpix

Forskerne skal springe ud fra deres elitære elfenbenstårn. Og de skal i højere grad inddrage alle os almindelige mennesker i deres arbejde, tanker og metoder.

Sådan lyder idéen bag borgervidenskab – også kaldet citizen science – som har til formål at bygge bro mellem borgere, samfund og videnskab.

Men selv om idéen lyder smuk og demokratisk på papiret, er det langtfra sikkert, at citizen science rent faktisk kan leve op til sit fine ry. Det påpeger lektor Dick Kasperowski, som er en kendt stemme i det internationale citizen science miljø, i en artikel på Videnskab.dk.

»Der er efterhånden kommet en del data, som peger på, at citizen science favoriserer dem, som i forvejen er veluddannede og har flere resurser og magt i samfundet end andre,« siger Dick Kasperowski som er lektor ved Göteborg Universitet og leder af et stort svensk citizen science-projekt.

»På den måde kan citizen science faktisk være med til at polarisere samfundet, selv om intentionen er det stik modsatte,« mener han.

Relevant debat

Hvis du ikke er helt med på, hvad citizen science er, kan det eksempelvis være forskningsprojekter, hvor almindelige borgere hjælper historikere med at grave i fortiden, spiller computerspil, som kan gøre forskerne klogere på kvantefysik, eller går på opdagelse i naturen for at finde dyre- eller plantearter, som kan hjælpe med at kortlægge naturens tilstand.

Læs også: Citizen science: Sådan kan du hjælpe forskerne

Lektor Kristian Hvidtfelt Nielsen, som netop har skrevet en ny rapport om citizen science i Danmark, er enig i, at borgervidenskab »måske har tendens til at tiltrække personer, som i forvejen har en vis viden eller interesse for forskning«.

»Det er et relevant og stort problem, som han (Dick Kasperowski, red.) tager fat på. Vi kender den samme problemstilling fra forskningsformidling, hvor man forsøger at nå ud til en bred offentlighed, men ofte henvender man sig reelt kun til dem, som i forvejen er veluddannede og gerne vil have forskning og oplysning,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen, som er lektor ved Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet.

Forsker: Vi oplever det modsatte

Professor Jacob Sherson, som selv er en af bannerførerne indenfor citizen science i Danmark, ser imidlertid ingen tendens til, at borgervidenskab blot henvender sig til folk, som i forvejen har viden og magt i samfundet.

»Vi oplever typisk det modsatte. De folk, som har mindst tid til at deltage i citizen science, er de travle akademikere. Vi får ikke rigtig fat i oplagte fagfæller med vores projekter, men vi får fat på almindelige mennesker, som bare har et uopfyldt behov for at få stillet deres nysgerrighed,« siger Jacob Sherson, som er professor MSO ved Aarhus Universitet og står bag citizen science-platformen scienceathome.org

»Vi havde for eksempel et citizen science-projekt i samarbejde med DR, hvor 20.000 mennesker fra hele landet deltog. De kom fra alle aldersgrupper og samfundslag. Så hvis man laver sit projekt på den rigtige måde, er der masser af interesse for det i den brede befolkning,« tilføjer han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

BRANCHENYT
Læs også