Kampen for livet
På den højt specialiserede intensivafdeling på Aarhus Universitetshospital plejer og behandler medarbejderne nogle af de hårdest ramte coronasyge. Alvoren kan læses ud af statistikken: Omkring en tredjedel af covid-patienterne overlever ikke.
Stemmerne i overvågningsrummet ebber ud. Det er bølgen af alvor fra patientstuen til højre, som rammer.
Derinde har det krævet flere samtaler med den nye patient om vigtigheden af, at han nu bliver tilkoblet en respirator for at give sin krop ilt nok til at overleve. Personalet presser på. Der er ikke meget mere tid, hvis respiratoren skal nå at have…


