Weekend

Harman Kardon Citation 200: Luksus-højttaler i særklasse

Harmans nyeste bærbare højttaler bejler til at være den fedeste i klassen omkring de 3.000 kr. lige nu. Kombinationen af lækker byggekvalitet og ditto lyd bringer den til en krystalklar anbefaling.

Artiklens øverste billede
Foto fra producenten

Trådløs højttaler:

Harman Kardon Citation 200

Pris: 2.999 kr.

Hvilken trådløs højttaler i luksusprisklassen omkring de 3.000 kr. tager prisen som Danmarks bedste? Der er mange om buddet, men denne nye Harman Citation 200 er en af de mest fremtrædende bejlere til titlen. Her får du nemlig udsøgte materialer, lækkert design og ikke mindst virkelig god lydgengivelse.

Citation 200 er beklædt med indbydende tekstil. Der er lidt rigeligt med knapper i forhold til tidens standard, men de er diskrete. Og en tyk læderrem fuldender det flotte indtryk.

Højttaleren står på en fod, der også fungerer som oplader, og da Citation 200 er IPX4-godkendt, tåler den, at du tager den med udenfor om sommeren. Der er ifølge Harman op til otte timers musik på en opladning – rigeligt til en lang eftermiddag og sommeraften.

Læs også: Ultimate Ears Hyperboom [TEST]: Stor lyd til sommerfesten

Citation 200 kan indgå som en del af Harmans Citation-multirumssystem sammen med andre højttalere i serien. Der er selvfølgelig tale om en monohøjttaler, men hvis du er parat til at betale dobbelt op, så kan du parre den med en anden Citation 200 og få stereo med dybde- og breddeperspektiv.

Sat op med Google Home

Som solohøjttaler har Citation 200 kun få modstandere med samme produkt- og lydkvalitet i sin prisklasse. Sonos Move har et godt integreret interface, men er mere plasticagtig og mangler noget af den fine finish, Harman har. Et andet produkt, der kan konkurrere på designet, er B&W’s Formation Flex, men denne højttaler har ikke helt samme fyldige volumen i lydgengivelsen.

Læs også: Nu har Philips sit eget ”Sonos-system” i tv’er og højttalere

Opsætningen Citation 200 foregår lettest via Google Home, og her skulle der et par forsøg til, og højttaleren var kørende. Du kan også tilslutte direkte via Bluetooth, og bagpå finder du en mini-USB-C-port, der bruges til at oplade højttaleren, hvis du ikke lige er i nærheden af ladestationen. Her finder du også en fysisk knap, der betyder, at du meget let kan slå mikrofonen fra, hvis du ønsker det. Slår du den til, vil du opdage, at den er meget kvik til at opfange stemmekommandoer.

Velafstemt bas

Lydmæssigt er Harman til den varme side med en ikke så dyb, men velafstemt bas samt en stor mellemtone, der kommer godt ud i rummet. Diskanten er ikke ekstremt velopløst og lidt tilbagetrukket. Men lydbilledet er homogent og klinger godt.

Parrer du en ekstra Citation 200 for at opnå stereogengivelse og stiller de to højttalere med nogle meters mellemrum, kan du tydeligt høre stereovirkningen. Og nu har du et velspillende musikanlæg til omkring de 6.000 kr. Til den pris kan du få et godt, kablet stationært stereoanlæg, men ønsker du en trådløs løsning, er Harman et seriøst bud. Denne højttaler får vores varmeste anbefaling.

Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.