Sangeren lyder som en løbsk julefrokost. Lige nu er hans band landets bedste
Internationalt anerkendte Iceage når karrierens foreløbige højdepunkt med albummet "Seek Shelter", hvor både de hurtige sange og de smukke ballader fremstår yderst fængende.
Man kan mene meget om Elias Bender Rønnenfelts sangstemme.
Hvis der overhovedet kan være tale om sang. Skønsang er det i hvert fald ikke. Snarere råben. I visse passager lyder han som afslutningen på en meget våd julefrokost.
Men det er der jo så mange, der gør. Ikke mindst i rockbranchen. Tom Waits gør. Og Nick Cave. Og Shane MacGowan fra The Pogues.…



