Blomster udsat for ideologisk kvælertag
Det er ikke noget galt med værkerne i sig selv på Arkens blomsterudstilling. Men teksterne i kataloget og på udstillingsplancherne er politisk entydige, unuancerede og groft generaliserende.

Lad os starte med et citat fra kataloget: »Der er fortællinger om undertrykkelse og vold samt spørgsmål om frihed og mangfoldighed i forhold til biodiversitet, køn, etnicitet og seksualitet.«
Læser man dette, kunne man tro, at det her var en udstilling om Jordens klimaproblemer, om menneskets ødelæggelse af naturressourcer, om kvindeundertrykkelse og imperialisme. Men nej, det er en udstilling om blomsten som motiv i kunsten. Og ja, i princippet kan alting være politisk, men blomster? Alt på udstillingen bliver imidlertid tolket ideologisk. Der er ikke plads til andre synsvinkler; æstetiske, formelt kompositoriske eller koloristiske. Alle værker ses som domineret af politik og ideologi. Det er den eneste forklaring på alt...