Weekend

Forskere bag 41.500 år gammelt fund: De første europæere kom fra Asien

Et mammutsmykke, som er dukket op i en hule i Polen, kan omskrive historien om, hvordan det moderne menneske kom til Europa.

Artiklens øverste billede
Det specielle mammut-smykke her er mellem 47.000 og 43.000 år gammelt, hvilket gør det til det ældste smykke, der er dekoreret med fordybninger, som vi endnu kender til i Europa og Asien. Foto: Antonino Vazzana - Bones Lab

På et tidspunkt for mellem 41.700 og 41.300 år siden har et stenaldermenneske siddet og kradset over 50 små fordybninger i et lille, ovalt stykke elfenben fra en mammuts stødtænder.

Siden har et uheldigt stenaldermenneske forlagt eller tabt elfenbensmykket i en hule i det sydlige Polen.

I 2010 blev smykket så fundet igen sammen med en syl lavet på hesteknogler og tusindvis af dyreknogler. Den lille arkæologiske jackpot er nu analyseret og tidsbestemt til at være cirka 41.500 år gammel, ifølge Videnskab.dk.

»Det gør smykket til det ældste dekorative smykke med fordybninger, der er fundet i Eurasien,« lyder det fra lektor Frido Welker, én af forskerne bag det nye studie, til Videnskab.dk.

»Ornamenteringen med de mange små fordybninger i smykket er virkelig speciel. Vi har aldrig set noget lignende fra den tid,« tilføjer Frido Welker, der er molekylær arkæolog på Københavns Universitets Globe Institute.

Frido Welker står bag analyserne, der viser, at sylen er lavet af knogler fra en hest, mens stødtanden stammer fra en mammut. Han har altså haft de oldgamle stenalderartefakter mellem hænderne:

Mammutsmykket og hestesylen er af forskerne blevet dateret ved hjælp af kulstof 14-metoden, der fastslår, at smykket er mellem 41.700 og 41.300 år gammelt. Sylen er ret præcis bestemt til at være lige over 42.000 år gammel.

Læs også: Hamburgske jægere var de første mennesker, der bosatte sig i Danmark

Bidrager til forståelsen af indvandringen til Europa

Mammutsmykket og sylen er dermed de ældste genstande af sin art, arkæologer indtil videre har fundet og undersøgt i Europa og Asien.

»Fundene bidrager til vores forståelse af, hvordan Homo sapiens’ første indvandringer til Europa foregik,« konstaterer professor i arkæologi på Aarhus Universitet Felix Riede. Han har ikke været involveret i det nye studie, men har læst det for Videnskab.dk.

Fundene taler ind i en større diskussion om, hvordan, hvornår og hvorfra moderne mennesker spredte sig på det europæiske kontinent.

Forskere er enige om, at de moderne mennesker har været i Europa for mindst 40.000 år siden, men om de spredte sig til hele Europa fra Asien i øst eller fra Centraleuropa, er et stridspunkt.

En udbredt teori, der er kendt som kulturpumpeteorien fortæller, at kulturens udbredelse skete fra det sydlige Tyskland, hvor de for cirka 40.000 år siden pumpede deres kultur ud til resten af Europa.

Kulturpumpeteorien bliver dog modsagt af de nydaterede fund fra Polen. Fundene indikerer nemlig, at smykket og sylen blev tabt af mennesker, der var kommet østfra.

Da genstandene samtidig er de tidligste kendte af deres slags, argumenterer forskerne bag det nye studie for, at mammutsmykket og hestesylen kan være et bevis for, at de tidligste moderne mennesker i Europa kom fra Asien, hvorfra de spredte sig til resten af kontinentet.

Læs også: Mysterium løst: Hesten blev tæmmet på de russiske stepper for 4.000 år siden

Større klarhed om 10-20 år

Den store udfordring lige nu er, at de mange forskellige fund i Øst- og Centraleuropa, der taler for den ene eller anden teori, dateres med en relativt stor usikkerhed.

Kulstof 14-dateringen, som er det bedste dateringsværktøj, arkæologerne har – og som godt nok kan give imponerende præcise tidsbestemmelser af ældgammelt materiale – har stadig en statistisk usikkerhed på ofte flere tusinde eller hundrede år.

»Usikkerheden gør, at mange af de gamle fund overlapper. Så det kan være rigtig svært at afgøre, om det ene virkelig er tidligere end det andet,« forklarer Felix Riede.

I det nye studie er dateringen af genstandene dog relativt præcis. Forskerne har nemlig også dateret 20 dyreknogler, der blev fundet med genstandene. Knoglerne er brugt som en slags ”kontrolgenstande”, der kan reducere usikkerheden i tidsbestemmelsen.

Netop på grund af mere præcise dateringsredskaber og bunkevis af endnu ikke undersøgte fund tror Felix Riede på, at vi får et tydeligere billede af, hvordan de moderne mennesker spredte sig i Europa inden for de næste 10-20 år.

»I disse år er der voldsomt meget aktivitet i flere centrale udgravningssteder i Vest- og Østeuropa. Så der er flere spændende fund i vente. Samtidig er der enormt meget materiale på museerne og i arkiverne, der er gravet frem for mange år siden, som ikke er blevet dateret endnu,« siger han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.