”Ridley Scott Metoden” er et latterfremkaldende studie i forældede manderoller og politisk ukorrekthed
Hvor finder man sine forbilleder, når de mandlige filmhelte, man er vokset op med, er forældede og politisk ukorrekte? Det er nogle af de aktuelle spørgsmål, som ”Ridley Scott Metoden” på Teater Nordkraft kredser omkring.
Med udgangspunkt i den amerikanske filmskaber Ridley Scotts enorme katalog fra ”Blade Runner” til ”Alien” begiver skuespillerne Jakob Hannibal og Tani Tibasey sig på en undersøgende rejse gennem filmheltenes tilgang til livet.
Mikkel Rostrups scenografi stiger som en trappe plateau for plateau. Det hele dækket af et grovkornet, rødbrunt materiale, der…

