Forestillingen ”Ugens Rapport” er både en grotesk karikatur og et hjerteligt portræt
Det Kgl. Teater portrætterer mandebladet Ugens Rapport, hvor Kurt Thyboe skabte banebrydende journalistik bag de bare bryster på forsiden.
Var mandemagasinet Ugens Rapport porno eller banebrydende journalistik? Begreber som new journalism og gonzojournalistik, der brød frem som stilarter især i 1970’erne, flyder på den excentriske redaktion under Kurt Thyboes ledelse fra 1971-1981. Nu skal journalisten ikke blot observere, men skal opleve og fortælle.
Imens laver bladets bestyrelse analyser…

