Mikkel Gade vandt et computerspil og endte i en racerbil med 200 km/t
Efter flere år foran skærmen udlever Mikkel Gade nu sin drøm om at blive rigtig racerkører. Siden maj har han drønet rundt på baner i USA, men kører han galt, risikerer han en regning på 750.000 kr.
Forestil dig, at du blev nummer et i en turnering i fodboldspillet Fifa og vandt retten til at spille for FC Barcelona – i den virkelige verden.
Eller at du brillerede i et aktiespil på nettet og vekslede succesen til en karriere som børsmægler på Wall Street.
Scenarierne lyder totalt urealistiske, men noget lignende skete faktisk for Mikkel Gade.

