De bor med prædikestol i køkkenet og whiskystue i klokketårnet
At omdanne en gammel kirke til privatbolig kan lade sig gøre. Men det er en giga-opgave. Mikkel Bredlund har arbejdet på projektet i seks år og er ikke færdig. Og ja, han ville gøre det hele igen.
Den 31-årige Mikkel Bredlund og hans kæreste har talt om, at de skal giftes. På et tidspunkt.
Hvis klejnsmeden og Kamilla Grøntved engang finder en dato, vil det være oplagt at sige ja til hinanden lige der, hvor de bor. Det var tidligere Guds hus, valgmenighedskirken Bethania. Nu er det deres.

