Anmeldelse: En stærk skildring af opstigningen fra samfundets bund til den kreative klasse
Glenn Bech gør det. Og Édouard Louis gør det: Skriver stærkt og troværdigt om at vokse op som homoseksuel i en socialklasse, der håner alt, hvad der er anderledes.
»Min hævn skulle være at blive til noget,« tænker Eddy, da han, for Gud ved hvilken gang, står tilbage som den sidste, når der vælges hold i gymnastiktimen og hører de andre hviske: »Vi har en svans på holdet, vi er færdige, vi taber.« Og hans plan lykkedes.
