Fortsæt til indhold

Tesla Model s Plaid chokerer på flere planer

Den nye Tesla Model S Plaid er en bil for de få, og den udfordrer på flere områder den traditionelle opfattelser af, hvad en bil egentlig kan præstere.

Det mere end 10 år gamle design har fået små opdateringer, men de store nyheder gemmer sig i de tre elmotorer. Foto: Christian Schacht
Weekend

Hvad sker der lige her, er jeg simpelthen ved at blive for gammel til at teste nye biler?

Jeg kan ikke benægte, at tanken ramte mig, da jeg for nylig skulle hente ugens testbil – en Tesla Model S Plaid – en Tesla, der ikke kan komme længere væk fra hr. og fru normaldanskers nye Model Y.

Med et prisskilt på næsten halvanden mio. kr. er det den første Tesla, som er drevet af tre elektriske motorer og med en samlet ydelse på 1.020 hk, som får enhver Ferrari til at ligne en karet trukket af heste.

På vejene får den ikke folk til at stirre misundeligt eller hylde den i beundring. Alle dens nye tricks er skjult under et velkendt karrosseri, som er over et årti gammelt. Så lad os begynde historien med selve rattet. Ja, rattet. Dette ganske banale styreaggregat.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.
Artiklens emner
Biltest
Tesla