Hulahopringe og tanker om døden
I Gl. Holtegaards imponerende park tager Lilibeth Cuenca Rasmussen livtag med barokkens dødsopfattelse.
Man skal have en vis kunstnerisk pondus, hvis man udstiller i Gl. Holtegaards imponerende barokpark. Være i stand til at komme med et modspil til den snirklede labyrint af kunstfærdige bede og den overordnede symmetriske og gennemført musikalske konstruktion.
Lilibeth Cuenca Rasmussen har præcis dette.


