"Betonhjerter" er en moderne udgave af Tove Ditlevsens "Barndommens Gade"
Meget vellykket roman om indvandrerghettoen – set med en ung kvindes blik.
Jeg har mest lyst til at være ubetinget begejstret for Sara Rahmehs roman ”Betonhjerter”, for den har så mange kvaliteter, er velskrevet og giver læsere, som ikke kender alverden til ghettoverdener, befolket af flygtninge, tilflyttere med anden etnisk herkomst, og som kun kender minoritetskulturerne fra medierne og folkemunde, en indsigt i »de andres liv«. Bogen falder på et alt for tørt sted. Fordomme vil ramle, og Rahmeh er velgørende afdæmoniserende i sin dynamiske og ja, charmerende fremstilling af Blokken, der vel nærmest er en moderniseret udgave af Tove Ditlevsens skildring af Vesterbro i f.eks. ”Barndommens Gade”.


