Weekendtur: I Las Palmas skinner solen næsten altid, og lige op til jul er der som regel penge at spare
Mange danskere valfarter til de sydligere himmelstrøg på De Kanariske Øer for at holde jul under palmerne, men tager man afsted i begyndelsen af december kan rejsen gøres markant billigere.
En lang, smal tange, der slutter i en knoldet halvø med fire skaldede vulkaner på toppen. Hovedbyen på De Kanariske Øer, Las Palmas, er med sine 380.000 indbyggere Spaniens niendestørste by og velsignet med en særlig geografi: Hvor mange storbyer kan prale af 43 km kystlinje, hvoraf stranden Playa de las Canteras tilmed er kåret som en af verdens bedste?

