Hun skriver om en borende frygt, der allerede bor i mange af os
Ali Smith skriver mesterligt om en mørk og dyster fremtidsverden. Den prisvindende skotte leger med sproget og formår at placere en barnlig magi midt i alt det dystopiske. Det er en enorm bedrift, der fortjener at blive læst af mange.
Krisen er alarmerende nærværende og alligevel diffus og abstrakt i skotske Ali Smiths mesterlige roman ”Glif”, hvor klimakrisen, klasseudfordringer og overvågningskapitalisme fletter sig sammen og bliver til en truende dystopisk aktualitet.
Her er ingen apokalyptiske rystelser, som vi plejer at se det i spektakulære katastrofefilm.


