Det er faktisk sjovt, når Woody Harrelson og Matthew McConaughey næsten er sig selv i ny, afslappet komedieserie
Hvorfor fokusere på, om man er brødre i biologisk forstand, når man er "bros" i det daglige? Woody Harrelson og Matthew McConaughey har drejet en sjov og meget afslappet komedieserie om deres fælles bånd – og store forskelle.
Det lyder som en lidt for fantastisk historie, men udgangspunktet for komedieserien “Brothers” er faktisk ganske sandt.
For Matthew McConaughey og Woody Harrelson har opdaget, at de måske kan være brødre.


