Man forlader aldrig rigtigt Guldfireren
Roning: I en ellers overset idrætsgren har letvægtsfireren formået at blive en institution, som også er kendt af danskere uden den mindste interesse for sport. Opskriften for Guldfireren er hårdt arbejde, licens til at være et dumt svin og en ambition om aldrig at gå efter andet end sejren.
Det siger næsten sig selv, at den årlige julefrokost for Guldfireren ikke bare kan være den sædvanlige omgang kollektiv forspiselse og fordrikkelse.
Netop den dag holder de tidligere og nuværende besætningsmedlemmer på Danmarks mest berømte robåd sig ganske vist ikke tilbage ved bordet, men deres omdrejningspunkt er nu engang det fysiske, det smertefornægtende,…


