Dyk ned i Koh Taos skjulte skatkammer
Det sydlige Thailand er kendt for sine kokospalmer, kridhvide strande og turkisblå hav. Men på den lille ø Koh Tao er det livet under vandspejlet, der er trækplasteret. En undersøisk verden, som er let tilgængelig for alle med et dykkerkursus.
Med pegefingeren bliver spyttet tværet ud i den gule dykkermaske. Duggen forsvinder.
»Okay, er I klar?« spørger Jennifer Dowling, mens smilet breder sig i hendes solbrændte ansigt.
Hun har været dykkerinstruktør på Koh Tao i fem år og ved om nogen, hvad der venter os nede i det 31 grader varme vand.
»Tag jeres iltregulator i munden og tag et par dybe sug,«…


