24 timer i Las Palmas
Hæsblæsende trafik, slentreture i Vegueta-bydelens antikke labyrint med en stemning som på Columbus’ tid og total afslapning på en af verdens bedste storbystrande. Gran Canarias hovedstad byder på stor variation.
En lang, smal tange, der slutter i en lille, knoldet halvø med fire skaldede vulkaner på toppen. Hovedstaden på De Kanariske Øer, Las Palmas, der med sine 380.000 indbyggere er Spaniens niendestørste by, er velsignet af en helt særlig geografi. Hvor mange metropoler i verden kan prale af en 43 km lang kystlinje, hvoraf de 5 gyldne km på vestsiden, Playa…
