Fortsat i live – trods trusler om navneskift, udryddelse og disneyficering

Nok ser han sorgløs ud, når han deler aviser ud, flyver med drage eller muntrer patienterne på børnehospitalet op, men dagens fødselar kom til verden under dramatiske omstændigheder.

Hans skabere, Hans Augusto Reyersbach og Margarete Elisabethe Waldstein, blev begge født i Hamborg. Den jødiske Hans voksede op tæt ved Hagenbeck Zoo, som han ofte frekventerede med en notesblok for at øve sig i at tegne dyr. Hans streg fik hurtigt sit eget særpræg, og efter at have tjent som soldat i Første Verdenskrig levede han af at illustrere cirkusplakater. I 1920’erne rejste han dog til Rio de Janeiro for at sælge badekar. Margarete havde foretaget den samme rejse i 1933, da Hitler blev rigskansler, og i deres nye hjemland faldt parret for hinanden og blev gift i 1935.

Bryllupsrejsen gik til Paris, som de siden flyttede til, og det var her, de skabte deres første fælles børnebog ”Rafi et les neuf singes” (”Giraffen og de ni aber”). Makkerskabet var oplagt – hun var uddannet i kunsthistorie og havde arbejdet i reklamebranchen, han havde perfektioneret sine dyretegninger, og sammen valgte de børnebøgerne som genre.

Debuten er stort set glemt i dag, men en enkelt biperson gjorde indtryk på forlæggeren: en pokkers nysgerrig lille abe ved navn Fifi.

Flugt på cykel

Fifi skiftede navn til Curious George og blev gjort til hovedperson i sin egen fortælling, men inden den nåede at se dagens lys, måtte parret igen flygte fra nazismen. Få timer før Paris faldt til de tyske tropper i juni 1940, formåede Margarate og Hans at cykle over grænsen til Spanien på to cykler, som Hans havde flikket sammen af gamle reservedele. Det nye børnebogsmanuskript var en af de meget få ejendele, som de nåede at få med sig.

Fra Spanien gik turen til Portugal, videre til Brasilien og siden til New York, hvor dagens hovedperson endelig blev lukket ud af kufferten under sit nye navn: ”Curious George” udkom i 1941 på forlaget Houghton Mifflin. Samme år udkom den i England, men her blev navnet ændret til Zozo for ikke at fornærme kong George VI. Også skaberne skiftede navn til det mere mundret anglofile Margret og H.A. Rey.

Folkebevægelse for navnet

Netop navnene har været et konfliktpunkt for dagens hovedperson. Hans tredje eventyr, ”Curious George Rides A Bike” (1952) blev hans første møde med de danske læsere (her til lands udkom den i 1957). I bogen lærer han at cykle af et elskværdigt cykelbud, og det slog hans danske navn fast: Peter Pedal.

I 1966 udkom så den første Curious George på dansk under navnet ”Peter Nysgerrig”, herefter vendte man tilbage til pedal- navnet, og i 1999 gik der for alvor kuk i navngivningen, da Forlaget Carlsen begyndte at udgive en række nytegnede bøger om aben og blev pålagt af de amerikanske rettighedshavere at benytte en mere retvisende oversættelse – i stil med svenskernes Nicke Nyfiken og nordmændenes Nysgjerrige Nils. Dén fandt danskerne sig dog ikke i, og den nystiftede ”Folkebevægelse til bevarelse af Peter Pedal” opnåede sit mål.

Klog af egne erfaringer

Peter Pedal mistede sine skabere i henholdsvis 1977 og 1996, og siden er han blevet udsat for en række klæbrige tutte nutte-film, en Jack Johnson-titelsang og en stribe tegnede eventyr, der savner originalernes format. Men heldigvis er de originale historier lige så fantastiske for nutidsbarnet som for de oprindelige læsere.

Peter Pedal er ren, ukuelig livsappetit, mens hans evige sidekick, den gådefulde Manden med den Gule Hat, repræsenterer fornuften. Han er dog en autoritet af den mest elskværdige slags, der lader den lille udleve sin nysgerrighed som den dyd, den retteligt er.

Dér ligger det reformpædagogiske arvesølv i Peter Pedals univers: Et nysgerrigt lille væsen skal ikke afrettes, men gøre sig sine egne erfaringer i den gådefulde, vidunderlige verden. Den voksnes opgave er at afværge de værste katastrofer og ellers rede trådene ud bagefter.

Tillykke, du evigt unge 75-årige følgesvend.