Weekend

Hygge i højsædet i Nyhavns nye hummerkælder

Anmeldelse: Konceptet er originalt, hyggen i højsædet og råvarerne i top på Hummer, som for nylig er åbnet i Nyhavn.

Artiklens øverste billede
Hummer er indrettet med caféborde i træ, som står tæt i den lavloftede kælder.

Det synes at være en naturlov, at attraktiv beliggenhed er lig med ringe mad. Tag nu bare Nyhavn. Men sådan skal det ikke være på Hummer, som trods adressen i den lidt afsides østlige ende af Sunny Side satser på et ambitiøst koncept med hummer som omdrejningspunkt. 

Lokalet er enkelt indrettet med caféborde i træ, som står tæt i den lavloftede kælder. Her er polstrede bænke langs væggene, moderne maritim pynt fra loftet og pop i øret.

På småsnakken mellem nabobordene fornemmer vi, at restauranten trods blot få uger på bagen allerede er ved at blive et stamsted for de lokale fra områdets dyre adresser. Ikke desto mindre er stemning og indretning uprætentiøs, og vi betjenes charmerende, om end ikke altid lige velinformeret, af tjenerne klædt i sømandsstriber. 

Aftenens vintjener gør dog et godt stykke arbejde med at matche vine til det lille udvalg på menukortet, hvor stort set alt andet end desserterne har hummer som hoved- eller delemne. »Den smager sindssygt godt af en cava at være« er måske ikke den mest fagligt præcise vinbeskrivelse, men ikke desto mindre en passende karakteristik af den liflige rosé-cava fra Nadal. 

Vi får cavaen til et snackudvalg med seks små ting, hvoriblandt sprødt kyllingeskind som eksklusivt ”knækbrød” under en lind hummersalat er bedste bid, som harmonerer flot med cavaens frugtighed og autolytiske tone. 

Der er stort set hummer i alle retter på menukortet.

Frisk canadisk hummer er køkkenets slagnummer, og det må alligevel kræve lidt mod af kokkeeleven at vise største eksemplar på 5,4 kg. frem. Navnet er Børge, og vi kan få ham grillet, hvis hjerte og pengepung tillader det. 

I stedet vælger vi hakkebøf med hummer, et dekadent miks af extravaganza og husmandskost. Bøffen er saftig og grovhakket med karljohanhollandaise til, og hummeren er velstegt. Garnituren af grillet forårsløg er dog halvrå.

På hovedretten med karamelliseret hummer ligger én hummerklo ovenpå 3-4 slanke hvide asparges, som ingenlunde ville mætte en voksen mand, og igen savner vi skarphed; hummeren er ikke karamelliseret som annonceret, og aspargeserne er knap al dente. 

Serveringernes beskedne omfang levner plads til en ekstremt delikat ostemad af Knuthenlunds fårebrie på smørstegt rugbrød, og vinen hertil er lige i øjet; en økologisk chablis fra Brocard, som med let fedme, friskhed og en mælkesyret tone smyger sig elegant om retten. 

Bondepige med slør og braiseret ananas til dessert understreger Hummers kontakt med landjorden, og trods enkelte smuttere er vi ikke i tvivl: Var vi turister i Nyhavn, ville vi være henrykte over at dumpe ind på et sted som Hummer, hvor konceptet er originalt, hyggen i højsædet og råvarerne i top.

Denne artikel er leveret af White Guide. Seneste udgave af White Guide kan købes her

Hummer

Nyhavn 63A, 1051 København K, restauranthummer.dk

Forretter: 155 kr., hovedretter: 175-275 kr., desserter: 85 kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.